Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 17. juli 2010

Info om "Jaspers verden"

Hey! Først vil jeg sige, at der er nye billeder på cigarfar, hvis du ikke har opdaget det! Se linket til højre for dette indlæg.

Dette indlæg handler om Jasper. Jeg er løbet ind i det problem, at jeg ikke har ro i hovedet til at få skrevet, men jeg håber på at kunne tvinge noget frem senere i dag. Jeg er nødt til at skrive på den engang imellem, jo, nu hvor jeg har valgt at offentliggøre den under skrivningen! Det er heller ikke fordi jeg ikke har nogen inspiration, men ro er der ikke meget af. jeg vil dog forsøge ihærdigt.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med "Jaspers verden", så handler den om en mand, Jasper, der egentlig skulle overtage sin fars firma, men på vejen til den ceremoni, der er blevet stablet på benene i den forbindelse, kører han galt. Han opdager det ikke selv, og pludselig befinder han sig i en anden, parallel verden. Så langt er historien nået i skrivende stund. Jeg ved ikke, hvad den udvikler sig til, fordi jeg som sagt skriver den undervejs, og jeg ved ikke, hvad fingrene finder på. Der er åbent for kommentarer på siden, så har du en idé til fortsættelsen, kan du skrive den dér - så vil jeg tage højde for den. Har du en idé, men ikke har en profil herinde, så du kan skrive kommentarer, er det muligt at lægge en besked i indbakken hos LadyR på blog.dk, hvis du har en profil dér- links til både "Jaspers verden" og LadyR findes til højre for dette indlæg. Din idé vil blive krediteret, hvis du opgiver det navn, du ønsker skal stå på. Det vil komme til at stå under det indlæg/kapitel, du har været medvirkende til at skrive.
Ris, ros og ideer kan også modtages på e-mailadressen ra.poulsen@hotmail.com

Jeg har fået snakket med MOR, faktisk, og hun har ikke overskud til at komme i dag (se evt. indlægget før dette). Vi har aftalt, at vi ser tiden an, og at vi måske tager derned i morgen i stedet for. Hun har slet ikke sovet i nat, den stakkel. Jeg føler med hende - jeg ved, hvordan en depression føles. Hun er altid velkommen til at græde på min skulder, men jeg har det egentlig også fint nok med, at hun primært vælger Renés, fordi han kender hende bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar