Lykke. Det er, hvad jeg føler lige nu. Vinden i håret, Ian Astbury & Slash i hovedtelefonerne, min computer og den kolde cola. Kan det mon blive meget federe? Jeg har det rigtig rart for første gang siden fredag formiddag (i går), for René har ikke ekstreme smerter længere. Det tager jo en ret stor byrde af mine skuldre! Det er en superlettelse - og vi lå og pjattede i sengen før.. Hehe. Han begyndte at hive de grå hår ud af hovedet på mig, og så trak jeg bollehår ud af ham - og vi grinede rigtig meget. Det var skønt. Men vi gik egentlig i seng for at tage os en lur. Men klokken var alligevel 19, eller lige lidt i, og det er sgu for sent, når man ikke allerede har spist aftensmad. Derfor har jeg lige lavet mad og spist, og er netop blevet færdig! Det er skønt, sådan at sidde foran blæseren og bare NYDE livet.
Jeg har tænkt over det dér med René. Han samlede mig op, da jeg havde brug for det - men det var jo ikke ham, som "reddede" mig. Det var mig. Det var mig selv, der kæmpede, det var mig selv, der vandt - og han hjalp mig ikke. Han var der. Men jeg tog "rejsen" alene. Jeg er faktisk ret stolt over, at jeg klarede det. Jeg sidder her i dag, jeg er pisselykkelig, solen skinner stadigvæk, og musikken er i top! Det er da skønnere end noget andet?
Jeg har været meget lang tid om at skrive det her, fordi René og jeg har haft en snak om alt muligt. Jeg overvejer at smutte i bad, for det er godt nok noget, jeg kunne trænge til... Haha... Jeg har ikke været i bad siden i går, og jeg glemte at tage deodorant på, da jeg kom ud af badet i går - det er første gang i noget nær 10 år, det er sket for mig! Jeg plejer ALTID at huske at putte deodorant på, fordi jeg synes at det er pinligt at lugte af sved.
Hm. Over and out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar