Brev til min mand

Kære René.
Jeg elsker dig utrolig højt. Jeg brokker mig ofte over, at du gør som du gør, siger de ting, du gør - men jeg elsker dig alligevel. Du giver mig mere, end du tager. Du kræver af mig, at jeg skal opvarte dig (måske ikke lige de ord, du selv ville sætte på), uden at tage hensyn til, om jeg har tid, lyst og overskud til at ordne det. Du har høje krav til mig. Jeg har altid tænkt at det var fordi jeg var for dum til at forstå verden. Men i dag sagde du "Skat, du tror altid at jeg synes at du er dum. Hvis du var dum, var jeg ikke sammen med dig". Derfor har jeg indset, at du bare forventer af mig at jeg gør de ting, fordi det er en form for...Tja, hvad kan man kalde det... anerkendelse for, hvad jeg kan. Du forventer at jeg laver tingene godt nok første gang - fordi du ved, at jeg kan. Det er jo i sig selv et kompliment. Det har jeg ikke set før her til aften. Så få ord, og så alligevel så stor en betydning... Vildt, ikke? Jeg glemmer aldrig vores første møde, og jeg glemmer ikke vores "første gang" - og da vi blev kærester, og da vi blev gift. Der er så mange øjeblikke med dig, der gør det hele værd. Alt andet forsvinder og bliver ligegyldigt, når jeg ser i dine kamæleonøjne og drukner i de blå-grønne søer.
Vores liv sammen er svært lige nu, hver dag er præget af småskænderier over ligegyldige ting. Det er ikke noget, der betyder noget. Der vigtigste er, at vi er sammen. At det er Rikke & René - sammen. For sammen kan vi klare alt.
Det var svært at få dig på gaflen, det tog mig rigtig, rigtig mange år - men hvor er jeg dog lykkelig for, at det er sådan!!! Du er mit et og alt, og uden dig, ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv - men du har lært mig at stå på egne ben. Du har vist mig, at jeg godt kan klare mig uden dig, men at jeg bare ikke har lyst til det. Du er et fantastisk menneske - og jeg elsker dig for det, du gør ved mig, og jeg elsker det, jeg gør ved dig. Vi er et godt "hold", Krabbe, du og jeg imod verden - jo, den klarer vi i et snuptag.

KYS fra Rikke