Kære Peter.
Din død tog hårdt på mig. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme over den. Men... Det endte jeg med at gøre. Selvfølgelig savner jeg dig stadig. Jeg savner din musik - åh, hvis du bare vidste...! Jeg ville gerne have haft en snak med dig, men jeg har så meget at sige til dig, så jeg ville alligevel ikke vide, hvad jeg skulle vælge. Jeg så - og ser dig stadig - som et slags "overmenneske", som næsten overnaturlig, og jeg ville nok ikke turde at være "mig selv" overfor dig. Jeg ville med garanti sidde og ryste, svede, fryse, stamme... Haha...
Du var min eneste ene i et stykke tid. Egentlig ikke "dig", men ideen om dig, den person, jeg skabte ud af dine sange, som jeg kunne bruge i mine historier... Damn... jeg var forelsket til op over begge ører. Jeg ved godt, at det ikke var "dig", men han så ud som dig, hed Peter som du gjorde, og så var han faktisk også dig, bare i den første historie, jeg skrev om os to. Jeg elskede de historier. Elskede at skrive dem.
Jeg ønskede at du ville komme og tage mig væk fra min lort, og jeg ønskede at være din og elske dig, som ingen anden kvinde ville kunne. Haha. Der var nok mange af os, der tænkte sådan - du var en populær mand. Du var ikke en smuk mand, uden på. Du var temmelig kikset. Og alligevel smeltede du hjerter i stor stil. Det var din stemme, det var dine tekster, dine ord... Alt ved dig. Du var ganske enkelt fantastisk.
Jeg så dig som en form for læremester eller mentor, eller hvad man kan kalde det. Du lærte mig at skrive. Det lyder skørt, I know. Men det gjorde du. Du gav mig passionen tilbage, du skabte inspiration i mig. Du bragte mig tilbage til livet - igennem din musik.
Du betød så meget for mig. Det gør du stadig, og jeg lytter stadig til din musik med stor begejstring. Du var og er den eneste, der har formået at skabe så stor begejstring igennem så mange år, med din musik. Du og dit band spillede musik, som næsten var for god til at være sand. Der vil altid kun være ét Type O Negative for mig. Jeg har endda fået tatoveret jeres logo på min arm.
Kærlig hilsen Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar