Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 25. juli 2010

This is the new shit


Jeg har faktisk i dag siddet og set en masse Marilyn Manson videoer på Youtube. Det er ufatteligt så interessant den mand er! Dette maleri er et af hans. Jeg synes at det er så flot. Jeg er vild med det, i hvert fald! Jeg har sådan en lyst til bare at lytte til hans musik for fyld styrke. Men.... Der er jo lige problematikken med hørelsen. Den skulle gerne holde til jeg bliver fuckergammel. Eller i hvert fald så gammel, som jeg nu bliver. Det er jo ikke noget, man nødvendigvis selv bestemmer.

Jeg skal have MOR på besøg i morgen, og i går aftes stod jeg og kokkerede hele to retter mad, for så at fryse det ned, så hun har noget til fryseren derhjemme. Hun får jo ikke lavet mad selv, så det er vel fair nok at nogen hjælper hende lidt? Jeg har lavet noget kinesisk-inspireret mad samt noget "mørbradgryde"-inspireret mad. Jeg har kaldt den "svinegryde" på de labels, jeg har sat på. Jeg har skrevet de vigtigste ingredienser på, og så håber jeg, at hun kan finde rundt i det. Men det ene har en rødlig farve, det andet er lyst (lavet på kokosmælk). Jeg var komplet smadret, da jeg gik i seng i går. Jeg magtede absolut intet. Mine fødder var ødelagt, ondt i ryggen... Jamen, alt var sat ud af drift. Jeg var nødt til at gå i seng. Jeg tror at klokken var 01 eller sådan noget,og jeg vågnede igen 04. Men så fik jeg kæmpet mig i søvn igen, og sov helt til 06:30! Det er alligevel flot, jeg er sgu stolt af mig selv!

I dag skal jeg have skrevet hele 2 breve i brevlegen, fordi jeg sprang brevet til den person, der gav mig mit yndlings-minde - for jeg har ikke noget yndlingsminde, så jeg er gået i tænkeboks. Derudover skal jeg skrive brev nummer 25, som er til den, jeg ved gennemgår dårlige tider lige nu. Hvem skal jeg vælge dér? Kender hele 3, som står med håret i postkassen og har det pissedårligt. Det er jo næsten umuligt at vælge... Det må blive Josephine, Camilla eller Izzy... En af de tre må have det her brev. Men det skal jo skrives først, og jeg har stadig tid til at tænke over det.

1 kommentar:

  1. Your pouches will degrade after time, so you will
    have to repair them every once in a while in the abyss. Now repeat the process by mining
    and dropping simultaneously. Also onsite is a physics lab, which is in The underground psychic
    lab is in use today, by the University of Minnesota.

    SvarSlet