Shorty spurgte mig i dag om, hvordan René har det. Jeg har tænkt over det i den forbindelse. Han har det faktisk... Bedre. Han har kun taget Sertralin i 3 uger (rundt regnet - 3 uger og 3 dage), og pillerne har en virkningstid på 4-6 uger. Det skulle undre mig, om René falder ud fra mængden hvad det angår. Men hvem ved. Jeg har i hvert fald bemærket, at hans lunte er længere, han er ikke lige så aggressiv, og han er ikke sur konstant. Jeg havde egentlig ikke tænkt synderligt meget over det, før Shorty spurgte mig. Men det er faktisk sådan. Han føles ligesom lettere at danse med.
Derudover har jeg fået den geniale idé at lave mad til MOR. Simpelthen lave et par retter til hende, fryse dem ned og give hende dem med hjem. Så kan hun smække dem i mikro'en, når hun bliver sulten. For hun laver ikke mad til sig selv. Hun spiser stort set intet. Men efter jeg var nede og lave mad til hende i tirsdags og lavede en ekstra stor portion, så der var til hendes fryser, og jeg hørte hvor glad hun var for, at hun bare lige kunne tø det op og spise det, har jeg fået lyst til at lave mere. Og hun kommer på mandag. Jeg har overvejet at, hvis hun skal spise her dér, eller vi skal spise hos hende, at lave kold kartoffelsalat med frikadeller. Det er jeg nemlig rigtig god til. Jeg glæder mig sådan til at se hende. Hvis det bliver til noget, vel at mærke, for hun har jo en depression, og kan ikke altid overskue tingene, selvom man har lavet en aftale. Men nu må vi se. Vi har plads i fryseren til at vi kan have det liggende, indtil hun kommer. Det er bare en rigtig god idé jeg har fået mig der!
Det er som om det lidt vrimler med depressive mennesker omkring mig. Nå. Jeg kan tage det. Jeg kan i hvert fald godt tage de depressioner, der ligger hos de mennesker, jeg holder af - f.eks. MOR og Shorty.
Jeg burde faktisk gå i seng meget snart... Jeg er faktisk træt. Men jeg orker faktisk ikke at rejse mig op og gå i seng. Men jo tidligere jeg går i seng, jo tidligere vågner jeg. Hvis jeg går i seng nu, kan jeg risikere at vågne klokken 4 og ikke kunne ligge i sengen længere. Jeg ved ikke om det er ryggen eller sengen, den er gal med, men noget gør i hvert fald, at jeg ikke kan ligge i min seng en hel nat igennem. Pis. Oh well. That's life.
Men ellers synes jeg, at det går ganske godt her i Camp Poulsen. Glæder mig vildt meget til 27. august, når Cato kommer og skal sove her - måske endda hele 2 nætter, hvis vi er heldige! Han er bare den sjoveste mand ever! I hvert fald af dem, jeg kender personligt: Hvor er det godt, at René har venner som Cato. Han er seriøst bare toppen, altså. Jeg er glad for, at han er Renés bedste ven - og at han er glad for René as well. Det er supercool. Jeg glæder mig virkelig til han kommer og besøger os! Det er så fedt. Han bor jo i Norge, og han er på forretningsrejse i DK, så i stedet for at tage på hotel, kommer han hjem til os! Yay!
Tja. Det lader jo til, at mit liv faktisk er ganske fedt lige for tiden! Woohoo! Kan det mon blive meget bedre? Nej, det tror jeg faktisk ikke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar