Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 29. marts 2011

Hey, baby, hey!

Bare en doven dag i sengen. Det er ikke sådan, det skal være, og jeg vil ændre på det, starting tomorrow! Yay! Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med at motionere! 

Gaven, jeg har købt til René, kommer i morgen! Det kunne da i hvert fald bare ikke være bedre! Så er det onsdag,og der er 14 dages returret. Det betyder, at han har en uges tid til at returnere den i, hvis det ikke er ham. Super. Åh, hvor jeg da bare glæder mig! Vi har inviteret MOR,som kommer til morgenkaffe. Hun ved ikke, at han har fødselsdag, og han skal køre hende på hospitalet i Roskilde, hvor hun skal undersøges. Der skal hun være klokken 12. Det kunne ikke være meget mere perfekt! Så får jeg en genial chance for at pynte op og gøre her pænt! Supernice. Jeg skal ned og handle på mandag, alene, og købe de ting, der skal bruges. Så kan René stå og råbe og skrige - han kommer ikke med. Jeg skal i hvert fald alene ind i butikken. Slut færdig. 

Men det betyder jo, at MOR så kommer til morgenmad, og jeg derfor skal have købt morgenmad ind. Jeg har tilfældigvis set, at de har tebirkes på frost på tilbud i Brugsen i denne uge - og jeg overvejer at købe en pakke med fire, og bage en eller anden form for snegle-kage, som vi kan spise i stedet for rigtige snegle, som er lidt kedelige. Så er der jo også nok kager til, at MOR kan få med hjem. Det bliver simpelthen så hyggeligt. De har også tilbud på det gode morgenbrød, så mon ikke jeg køber en pose Hatting også? Det gør jeg nok. Og en ost. Lidt syltetøj... Arh, mand, det bliver en fantastisk fødselsdag for René!

I morgen er det, at svigerfar skal opereres. Jeg krydser alt, hvad der krydses kan, og håber at alt forløber som det burde. Jeg har tilbudt min svigermor at komme og hjælpe hende med ting, hun ikke kan klare selv, men hun vil ikke have hjælp nok.

Jeg ved godt, at jeg snakker for meget om Renés fødselsdag - men der er vist ingen tvivl om, at jeg glæder mig, og at jeg glæder mig mere end han selv gør! Hehe. Han har lovet at holde sig væk fra netbank og postkasse og ikke åbne døren, når det ringer på, indtil den 5. april, når han har fået sin gave. Fedt. Så ser han ikke, hvilket firma gaven er fra! Han er nu sød - jeg ved at han elsker netbank rigtig højt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar