Jeg magter det ikke længere. Det her liv. Den her situation. Det er ikke noget for mig. Jeg havde planlagt mit liv anderledes, dengang jeg stadig havde drømme. Jeg skulle ikke sidde som førtidspensionist på 10. år som 30-årig.
Jeg har ikke tænkt mig at begå selvmord, det er ikke det, den her blog handler om. Den handler bare om, at jeg ikke magter mit liv længere. Jeg magter ikke at være tilstede, være i live, være Rikke. Jeg vil noget andet. Men det skal jeg ikke. Der er ikke plads til mig i "verden".
Det eneste, jeg som sådan elsker lige nu, er egentlig René. Jeg er fortabt, og jeg har ikke noget at holde fast i - men René har fat i min hånd, og jeg glider ikke væk. Jeg ved bare ikke, om han kan holde fast for evigt. Eller så længe, som denne sindstilstand nu varer.
Suk. Jeg glæder mig til at komme til fødselsdag. Tror at René har bestemt sig for at tage med. Jeg tror at han vil forsøge at kunne komme afsted, i stedet for at give op på forhånd. Vi skal jo ikke være derinde hele dagen.
Jeg burde faktisk ringe til min mor. Men eftersom jeg har det dårligt, er det nok ikke den smarteste idé i verden. Vi bliver bare uvenner - det synes jeg lidt, at vi har været nok for hele året alene her i februar. Åndssvage og unødvendige skænderier. Jeg hader den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar