Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 13. maj 2013

500 gram af de grønne

Uuhh... Min mor blev så glad for min mors dags gave at hun både sad og grinte og græd (af glæde). Dejligt - det er nemlig det, den var ment som! En følelsessvamp. Eller hvad man nu kan kalde den slags :)

Klokken er blevet lidt over halv tre om natten, minus træthed, men hygge to the max, og jeg har hørt musik all day long. Haft det rart og nydt mit eget selskab. Jamen, kan man andet? Jeg er et fantastisk selskab. Glæd jer, til jeg kigger forbi på min danmarksturné, kun for at være godt selskab for jer, jeg synes trænger allermest til godt selskab.

Jeg har ellers været den heldige kartoffel, at min ikke-sombrero-værende mand har købt vindruer til mig. Stenfri, naturligvis. Alt andet er uacceptabelt. Derfor har jeg nydt 500g grønne, stenfri druer. De grønne smager bedst - men grøn er min yndlingsfarve, så det kommer ikke som en overraskelse for mig. Hvis al mad var grønt... ville jeg ikke spise det. Men noget grønt mad er lækkert. F.eks. grønne druer :)

God morgen, formiddag, eftermiddag, aften eller nat til alle jer, som elsker grønne, stenfri druer. Og til jer, som ikke gør... God morgen, formiddag, eftermiddag, aften eller nat i nøjagtig samme grad som "os andre". Jeg vil slutte af med at sige dette, ikke fordi jeg gerne vil være populær eller ophøjes på en piedestal eller noget - men jeg skal faktisk på WC nu, så jeg kan lige så godt slutte! Ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar