Jeg tror, at der er gået betændelse i min fod igen. Det dejlige er, at jeg freaking ikke TØR at tage til lægen! Der er mange mennesker, både på vej derned, dernede og på vejen hjem. Jeg er ved at gå i panik alene ved tanken! Og når jeg ringer til længen i morgen tidlig, får jeg garanteret denne i hovedet: "Ring til vagttlægen efter klokken 16" - åh, jamen, de skal da nok hjælpe mig! De kører jo kun ud hvis huset brænder. Huset de selv befinder sig i! Og de kører sgu ikke ud fordi en tosse tror at hun har betændelse i foden. Så hvad gør jeg? Skal jeg bare vente til vævet dør? Til foden rådner?
Jaja. "Du maler fanden på væggen". Men gør jeg det? Gør jeg virkelig det? Jeg har været på vanddrivende i 2 måneder, og jeg er endnu ikke sluppet af med vandet - overhovedet. Lige nu er det min egen skyld, fordi jeg ikke tør at gå ud. Jeg glæder mig sådan til at tømme postkassen, selvom der nok ikke er breve til nogen af os i dag. Men jeg elsker breve - selv regninger. Det er skønt. Jeg elsker bare breve. Jeg burde skrive flere breve. Folk bliver så glade for breve :) Men jeg har en højst uheldig håndskrift og ingen printer. If you catch my drift.
Jeg hader lægen, jeg hader vagtlægen, jeg hader mennesker (jeg ikke kender) og jeg hader firmaer der sætter mine bøger foran min dør mens jeg sover. Grr... Mest af alt? Hader jeg mig selv. Jeg skulle have fået orden på de her ben for længst.Nu står jeg i lort til halsen, og mine luftvinger er flade. Hvorfor har jeg sat mig selv i den her situation? Jeg forstår det bare ikke. Jeg forstår det simpelthen bare ikke. Det er sgu da dybt åndssvagt! Argh!
Jeg bliver nødt til at kontakte min læge i morgen tidlig. Høre ham, hvad planen er. For det her... Det går ikke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar