Jeg er havnet i vanskeligheder. Dengang jeg startede på antiepileptisk og antipsykotisk medicin, var jeg ALDRIG mæt. Jeg var sulten altid. Døgnet rundt. Drømte om mad om natten. Jeg var sulten mens jeg sad og spiste. Jeg mener seriøst sulten. Det var ikke bare "Jeg kunne godt spise et par madder til frokost" men mere "GIV MIG NOGET AT SPISE; HVAD SOM HELST!" Det gik væk.
Men nu er det kommet igen. Jeg er sulten hele tiden. Jeg har haft det sådan i 3 dage. Konstant sulten. Det kræver SÅ meget selvbeherskelse at holde mig fra køleskabet. Jamen, det fatter I slet ikke. Jeg har været på slankekur og været SÅ sulten masser af gange. Det er ikke det samme. Det her er sygeligt. Jeg er seriøst på vej til at tage mange, mange flere kilo på - kilo, som jeg skal til at tabe. ÅH! En omgang mere af det her? Konstant sult med mad, smørrebrød, kedelige leverpostejsmadder med agurk eller rødbeder, pizza, kinesisk, indisk, thai, bøffer, kartofler... ØV!
Engang imellem.... Der kan jeg vitterligt ikke se noget positivt ved noget overhovedet. OVERHOVEDET. Og sådan er det nu. Fuck mad. Jeg burde stoppe med at spise. Men det kan jeg ikke, når jeg er i gang med at bevæge mig over i en helt anden grøft. Shoot!
Jeg laver ris med kalkun i karrysovs i dag. Det må for helvede kunne mætte bare en smule... :S Måske jeg skulle tage lidt ekstra kalkun ud, for der er faktisk kun omkring 100g i en pose, og vi er jo to... Det gør jeg.
JEG HADER MAD.
Nej.
JEG ELSKER MAD. Bare lidt for meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar