Som min mor altid siger... "Holy shit!" (eller som hun altid sagde, inden min far blev sur og hun stoppede, "holy birdshit") Jeg ville have pizza til aftensmad, og jeg ville lave den selv. Jeg ville have pizza, fordi jeg ikke gad at lave mad, og hjemmelavet pizza er det nemmeste i verden. Men mens dejen hævede som en svamp (?) ud over skålens kanter, fik jeg den lyse idé at lave minipizzaer med forskelligt fyld! Så da jeg var færdig med at lave mad, stod der 35 minipizzaer på bradepander og riste, og jeg havde sat en tandstik i hver enkelt med en lille seddel på, hvor der stod, hvad der befandt sig under osten. Hold da fucking op. Det tog mig 2½ time, og vi spiste 8. Haha. Resten fryser jeg ned, men jeg har lagt nogen i køleskabet, hvis der skulle blive behov for lidt mad i morgen, f.eks. til frokost eller sådan noget.
Jeg har sorteret næsten alle mine papirer i dag, og sør'me om jeg ikke har fået lavet orden på det i mine kassetter. Jeg har skåret et stykke pap i A4 højde og omtrent tilsvarende bredde, og det støtter papirerne, så de ikke falder sammen. Det er sgu genialt fundet på af mig. Jeg har ordet 11 af dem, og jeg har 2 tilbage, som jeg gemmer. Jeg troede egentlig, at jeg havde 15, men det havde jeg altså bare ikke. Haha. Jeg er næsten stensikker på, at jeg købte 3 pakker med 5 i hver. Men jeg må jo huske forkert. På den anden side er 13 altså et virkelig mærkeligt tal at ende op med? Hm. Der står nok nogle et andet sted i reolen :)
Jeg er, efter alt det arbejde jeg har lagt i både papirarbejde og madlavning, fuldstændig ør i hovedet. Jeg tænker en million ting på samme ting, og samtidig føler jeg en anden million ting. Det er meget forstyrrende. Jeg sidder og forsøger at samle mine tanker nu, for jeg vil gerne læse. Jeg har 2 e-mails, jeg skal have kigget på igen, og helst svaret på inden jeg går i seng. Heldigvis, kan man sige, har jeg fået ryddet op i køkkenet og i stuen, hvor jeg sad da jeg tjekkede papirer, så det skal jeg ikke tænke på nu. Jeg er på vej til at kollapse, synes jeg lidt, for jeg har knoklet hele dagen. Fra jeg stod op og til nu, jeg går i seng klokken 01 i dag, det har jeg aftalt med René.
Men selvom jeg vågner med ondt i ryggen om morgenen, så er Anders og Dortes seng bare toppen for mig. Det er rent faktisk muligt for mig at lave ting stående. Jeg behøver ikke at sætte mig ned og vaske op pga rygsmerter. For jeg har ikke ondt. Jeg har stort set kun ondt, når jeg overanstrenger ryggen. Det er noget, jeg ikke har prøvet i mange år. Det føles godt. Her en af dagene, når jeg er parat til at færdes i verden igen, vil jeg gå en tur, og jeg vil se, hvor ondt jeg får. Måske er en hård seng ikke det, jeg har brug for, selvom det er det, jeg troede. Måske er en blød seng netop det, der skal til? Jeg har altså ondt allevegne når jeg vågner, men det går hurtigt væk, og som jeg beskrev tidligere, er mine ledsmerter ikke længere helt så præget af sylesmerter, men mere af led, der glider på plads med et "knirk" - hehe. Den seng er måske i virkeligheden et mirakel for mig. Desværre er den ikke et mirakel for René. Han får mere ondt i ryggen af at ligge i den. Han tilbringer så også væsentlig mere tid i sengen end jeg gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar