Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 6. november 2013

Det er en god opgradering!

Jeg kom ikke til Slagelse i dag. Kramper. You know the story. Jeg mente selv, at jeg burde kunne være taget af sted, men jeg respekterede Renés frygt for, at jeg skulle falde på stentrappen. Så det bliver aflyst. Indtil videre er det kun transporten, som er aflyst. Det afsnit, jeg skal hen på... Kan det passe, at hedder endokrinologisk afsnit? Nå, noget i den retning. De bliver pissesure, når man aflyser en konsultation samme dag, og især samme tidspunkt, man skal være der - og det er 100% forståeligt. Men når de giver en den allerførste tid på dagen den kommende dag, er det unægtelig lidt svært at melde afbud i god tid. Men jeg kan godt forstå, at de bliver sure. Det kan jeg sgu godt. Der er bare ikke sådan helt noget at gøre ved det. Jeg skal være der om 30 minutter. Men turen tager langt længere tid en det.

Jeg har sgu ellers sovet godt. Fra 22:00-5:30. Men alligevel kramper. KBJ ringer i dag, så ringer vi til neu.amb. i morgen, når vi har snakket tingene igennem med KBJ. Nu begynder jeg at få ondt i ørerne igen. Det begynder at gå mig på nerverne. Jeg magter det altså snart ikke mere! Åndssvage ører!

Jeg har fået en e-mail fra PostDanmark i dag. De har sendt min pakke.
Der hører en lille notits med, hvor de skriver, at den bliver leveret i dag. Det er meget fornemt - det er en god service, de har fået, synes jeg. Jeg har aldrig oplevet det før, men jeg kan lide det! Det er jo skønt. Jeg synes virkelig at det er cool. Det skal de have kredit for.

Nå, nu fik vi fat på endo.afsnit, og de lød nærmest som om, sagde René, at de tror at vi aflyser fordi vi ikke gider. Hvis det kommer til det - så kommer der en klage. Det kan der vist ikke være nogen tvivl om. De har med syge mennesker at gøre. 2 gange har det være på grund af epilepsi, og én gang på grund af en brækket ankel (opereret dagen forinden). De skal fandeme ikke slippe afsted med af at afslutte os dernede fra, fordi de tror at vi ikke gider. Psh!

Men hold da op for en hovedpine, der har sænket sig over det smukke land, der kaldes Rikkes hoved. Jeg bliver nok nødt til at tage nogle piller. Jeg kan også tage en lur. Det hjælper 50% af gangene. Jeg gætter på nej. Jeg tager ikke en lur lige nu.

"Rikke". Det er mærkeligt at se på, og det er mærkeligt at det er mit navn. Sært at jeg pludselig har fået den fornemmelse, ikke? Jeg føler mig lige pludselig så fremmedgjort. Nå. Dette indlæg slutter her.

Tak for i aften. Her klokken 09.20. Jeg skriver måske senere men for en sikkerheds skyld!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar