Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 10. november 2013

Juice til mig - yeah

Så er det igen søndag eftermiddag, eftermiddagsmedicinen skal indtages om 10 minutter, jeg har lige fået skiftet plaster, det ser ikke for godt ud. Det kommer ikke op. Ikke fordi det er ulækkert, men fordi jeg ikke har specielt meget lyst til det dér med "public display" omkring mine bjørneben. Her er ganske koldt, synes jeg. Jeg håber at det er almindelig "frysning", som jeg jo plejer at have - for hvis det er feber, ved jeg bare ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg kan muligvis godt finde lidt symptomer på halsbetændelse, men hvad nu, hvis det ikke er tegn på halsbetændelse, men "bare" en betændelsestilstand? For så er det stensikkert feber på grund af operationssåret. Men min temperatur er 37,1. Ingen feber. Ingen grund til stor bekymring.

Men! Jeg har snart drukket 1½ liter æblejuice. Det er bare et no go når man sidder på et bækken. Haha! Men jeg elsker altså bare æblejuice. I fredags drak jeg 2 liter appelsinjuice. Okay, jeg er lidt en sucker for juice. Haha. Hvad mon jeg i øvrigt skal producere til aftensmad? Åh nej. Det samme spørgsmål dag efter dag. Engang imellem bliver jeg sgu frustreret over, at jeg ikke bare har skabe, der bugner med mad. Med det værste er: Det har jeg! Det skal bare sammensættes på den korrekte måde. Det er det, der er så skidesvært. Jeg tror dog, at jeg har fundet det, jeg laver i dag.

Jeg steger noget bacon og lægger det på noget køkkenrulle, så alt det dér klamme baconfedt lidt løber lidt af. Så skærer jeg nogle løg og svitser dem i lidt oliemargarine. Så kommer jeg hakkede tomater i. Jeg krydrer det med hvidløg, stødt paprika, salt og peber. Jeg kan først rigtig smage den til med salt, når der er kommet bacon i til sidst. Imens det her er foregået, har jeg i min riskoger lavet ris, basmati, og så kan jeg bare servere det. Det er meningen, at der skal et eller flere kyllingebryster i tern, eller måske kalkun (det bruger jeg, hvis jeg har noget - René kan ikke lide kylling) Så skal man putte dem i når løgene er svitset, og de skal steges i gryden til er gennemstegte inden de hakkede tomater kommes i.

Men det er en utrolig velsmagende ret. Man kan lave den, som man vil. Den eneste ingrediens, som man er nødt til at bruge, er hakkede tomater. bacon, løg, krydderier, fjerkæ. Man vælger selv hvad man vil have i. Jeg laver den engang imellem blot med løg og krydderier. Det smager også fortrinligt. Lige nu spiser jeg et hvidløgsbrød, som vi købte til i dag, da vi bestilte mad fra Marios i Køge i går. Ingen af os kunne overskue at lave mad med det køkken, efter René og Holst havde kæmpet med det i timevis, lignede det en slagmark, og vi kiggede bare på hinanden. Pizza. Men som sagt bestilte vi et hvidløgsbrød til i dag. Jeg har i øvrigt anmeldt Marios pizza her en af dagene, anmeldelsen hedder "Sulten".

Jeg vil spise mig brød, og så vil jeg drikke mere juice.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar