Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. maj 2012

Hvad man gør med smeltet plastic

Tegningerne til arbejdsværelset er fuldkomne, Anders sørger for skruer og rawlplugs, og vi skal have købt bordbærere/hyldeknægte, og bordben.  Bordplader, hylder og skinner er købt ind.  I weekenden, siger jeg jer! Det bliver så cool!

Har I set det der "Gal eller normal" på DR? Jeg har kun set del 1. Nå, men da René ringede op på kommunen for at tale med hende, han skulle tale med, sagde hun at jeg jo ikke er særlig syg, fordi skizofreni kan kureres "- ser du ikke fjernsyn?" WHAT THE FUCK?! Så hun baserer MIN psykiatriske diagnose på et TV-program? Det er fandeme bare ikke i orden. Min mor, og min svigermor har set begge dele, og ja, der bliver sagt at man kan kurere skizofreni. Og det kan man også godt. Men der er mange, der aldrig bliver kureret. Hvis jeg kunne tage en penicillin-kur og blive rask, så ville jeg gøre det, til hver en tid. Der skal ikke herskes nogen tvivl om, at det er så belastende en sygdom, at det i sig selv tynger en længere ned. Fordi en medieliderlig psykiater siger på tv, at man kan kurere skizofreni, har alle på Køge kommune dannet sig den mening, at jeg er en af dem, som bliver helbredt - uden at have bedt om kopier af min journal eller noget andet. De har ikke spurgt ind til mig, hverken til mig eller til KBJ om mig. De baserer deres holdninger på et tv-program. COME ON, PEOPLE!!!

Ej, altså, jeg er pænt vred. Virkelig, sådan... Vred. Jeg kan godt forstå, at René ikke ville fortælle mig det til at starte med. Jeg er pissed off. Det er ikke fedt at skulle tigge om hjælp hos kommunen, men hvis deres svar baseres på et tv-program - så tror jeg faktisk, at jeg vil klage og køre sagen helt igennem, bare for at irritere dem. De skal fandeme ikke have lov til at løbe med den her sejr. "Gal eller normal"? For fanden!

Jeg har lige vasket op og smurt Renés madpakke, så nu er jeg mere eller mindre klar til at gå i seng. Mangler bare lige at børste tænder. Jeg smeltede et deciliter målebæger i dag, men jeg opdagede det i tide. Jeg flåede den af kogepladen og... satte den med den smeltede ende på maven, oven på min T-shirt??? Så okay. Status: Brandmærke på maven, smeltet plastic på T-shirten, smeltet bund på målebægeret (der dog stadig kan holde væske) samt smeltet plastic på min keramiske kogeplade. Hvad helvede i fanden får en til at tænke "Gud! Mit målebæger er ved at smelte! Jeg sætter det på min mave!"??? Jeg tænker bare, at det er temmelig åndssvagt. Alle er frit stillede til at grine af mig.

Og med de ord... Går jeg i seng (når jeg har børstet tænder) GODNAT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar