Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 1. maj 2012

"Today is my birthday"

Yesterday everything I thought I believed in, died, but today is my birthday...

Det er ikke min fødselsdag i dag. Men hvis det var... Ville jeg ønske, at Peter kom tilbage til mig - til verden - og lavede flere geniale sange, som man kunne græde og grine af. Gode sange, som man aldrig kunne glemme, som ville være i ens hjerte "always & forever"...


Jeg er ikke bange længere, som jeg var i går. "I går" - hehe. For mig er det stadig mandag. Jeg har jo ikke været i seng endnu. Men jeg kommer snart i seng, for vækkeuret ringer 7:45 i morgen, for René skal ringe til lægen fra klokken 8:00 af. Og så må man gerne lige være lidt frisk. Så jeg skal sådan set ikke op - så jeg behøver nok ikke at rejse mig. Men René skal op. 

Jeg har haft en god aften, ellers. Jeg chattede med en god veninde, og jeg fik svaret på en e-mail, jeg har stadig en hængende, og så har jeg fundet ovennævnte video uden spanske undertekster - det kunne jeg ikke før google overtog Youtube. René siger, at han vil se den sammen med mig inden ugen er omme - det er fordi jeg meget gerne vil have at han ser den, og han ikke interesserer sig for Type O Negative. Han er meget sød til at høre om dem konstant, ellers.

Jeg havde hovedpine tidligere på aftenen, fordi jeg har haft briller på hele aftenen. Men da jeg tog dem af, gik der en times tid, og så forsvandt hovedpinen. Det er faktisk utrolig rart. Bortset fra, at jeg gerne ville have haft brillerne på, så jeg ligner en supersexet musestille bibliotekar! Haha. Nu har jeg hørt "Love Shot" så højt, at jeg har fået hovedpine igen. Typisk mig. Men hey - sangen er fed. Federe end fed. Der er ingen video til sangen, så jeg vil bare sætte et link ind!


Jeg synes virkelig, at den er lytteværdig. Den er simpelthen så cool. Det er nok en af de mest cool kærlighedssange nogensinde lavet. Den ligger i hvert fald i top 10. Måske endda nummer 5? I hvert fald i min tid. Havde jeg været ung i 50'erne, havde Elvis eller Beatles nok snuppet alle 10 pladser. Haha. Men nu er jeg altså ikke ung i 1950'erne, og nu er vi her, i et nyt årti, og jeg kan ikke komme i tanke om en kærlighedssang som er bedre end den her - så den må KLART ligge nummer 1! Hurra for The Blue Van!

Jeg ved godt, at klokken snart er 2 om natten, men jeg er bare slet ikke træt, og jeg har ikke behov for søvn nu, selvom jeg vil fortryde det i morgen (kramper). Jeg har det faktisk pissefedt nu, sidder og blogger, lytter til musik og drikker Champagnesus-sodavand mens jeg rocker med på den sang, der nu spiller (lige nu "Laugh and a ½" med D:A:D) og det er cool, cool, cool at være mig lige nu. Jeg glæder mig ikke til at gå i seng, men jeg glæder mig faktisk til i morgen. Det er sur røv for mig, at jeg er et nattemenneske, når René skal starte i praktik - tror det er i næste uge, men ellers ugen efter (om 2 uger). Jeg er ganske nervøs for, hvad der vil ske. Virkelig. Især nu, hvor vi ikke ved, hvordan René står, medicinmæssigt. Det er jo en ganske forfærdelig situation, han står i. Hans speciallæge stoppede i dag, for good, han har ikke (hvad ved vi af) afsluttet René, han har ikke lagt Renés medicin op på serveren, og vores egen læge må vist ikke udskrive den slags medicin i den slags mængder. Så nu skal René jo som nævnt op og ringe til lægen. Det er noget skidt. René er supertosset, han snakker om at tage derind og smadre manden med sin golfkølle. Men hvad godt gør det? Det er jeg selvfølgelig nødt til at stoppe ham i. Men jeg kan godt forstå, at han er pissed off. Det sætter ham i en vildt dårlig situation, både medicinsk og jobmæssigt. Det er meget, meget kritisk. Ellers må vi få lavet en specialordning med præhospitalet, så han kan få kørsel til Valby, hvor der ligger en smerteklinik. Så må vi sgu prøve dér. Det er sidste udvej. Og det er nok der, vi står nu. Fandens, altså. Jeg er så vred på den dér læge. Havde han overhovedet tænkt sig at fortælle René det, hvis han ikke havde ringet for at rykke for medicin - som han bad om for 2 uger siden. Psh! Jeg er pænt vred. Jeg kan godt forstå at René ser rødt af raseri, men det løser jo intet. Vi må gøre, hvad vi kan for at løse den her. Pyha. Dumme læge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar