Nu skal jeg snart i seng. Klokken er 02:41, og det er sent at gå i seng. Jeg er ikke træt, men min krop skriger på søvn. Det er derfor, jeg vælger at gå i seng. Ellers var jeg nok blevet oppe. Men som epileptiker skal man jo selvfølgelig også have sin søvn - man skal bare have regelmæssig søvn og sove i 8 timer i træk. Hvem fanden gør det? Altså, jeg kan godt gå med til, at man f.eks. går i seng hver aften klokken eksempelvis 23 og står op klokken 7. Men nu er der jo lige det der med, at jeg går hjemme, og intet har at stå op til. Så er det mere fristende at være længe oppe og sove længe, samt tage sig nogle ekstra lure i løbet af dagen. Jeg er et inde- og nattemenneske. Jeg foretrækker natten, hvis jeg kan være indendørs. Alting er bare mere hyggeligt om natten. Bortset fra, at man ikke kan lufte ud. Jeg er ret slem til at lave om på min døgnrytme. Men det bliver vel bedre, når René skal arbejde mandag, onsdag og fredag. Så skal jeg jo op omkring 7:30.
René har købt en poseforsegler til mig! Den bruger batteri, og så limer den de to kanter, man gerne vil have limet sammen. Så er man fri for at bruge klips på madpakken, eller på frysepose-varer i fryseren! Nu kører man bare den dér hen over plasticposen, og så limer varmen den sammen! Den var sat 50 kroner ned, og kostede kun 30 kroner. Den er genial. Og med magneter, så den kan hænge på køleskabet.
Nu er jeg ved at blive lidt småtræt i hovedet også - men jeg venter lige til Renés sovepille virker på ham, så vi kan gå i seng sammen.
Den sidste uges tid har jeg haft oplevelser, som bedst kan beskrives som tåge. Pludselig er det som om alting bliver helt ... "blurry" og jeg får kuldegysninger i maven. Altså, omkring mavesækken. Jeg bevæger mig som noget, der ligner en mand/kvinde, som er godt kørende på alkohol. Hvorfor ved jeg ikke. Det er højst ubehageligt. Episoderne kommer uden forvarsel, så det er bare BANG! og så er jeg nærmest fuld. Jeg har overvejet, om det kan være en del af min epilepsis udvikling, eller om det er noget af den medicin, jeg får, der gør det. Eneste nye præparat er Topiramat, som jeg er i gang med at trappe ud af, fordi jeg får alt, alt for mange kramper nu, end inden jeg startede på Topiramat, for slet ikke at tale om, at min stop med P-piller har bragt koncentrationen af lamotrigin i mit blod fra 14-15 til 30 - hvilket er for meget. Skalaen går vist op til 50, men hende den søde sygeplejerske, som ringede fra Neu.amb. sagde, at 30 er for meget - det kan selvfølgelig være, at hun ikke kender til min overvægt, selvom jeg er ret sikker på, at Kurt har skrevet det i min journal. Kurt er i øvrigt min neurolog.
René står stadig i lort til halsen, idet hans speciallæge i anæstesiologi jo har lukket sin praksis uden at afslutte René, og derved ikke lægger en udtalelse til Jobcenter Køge eller giver vores læge lov til at udskrive medicinen (den er meget stærk). En søgning på nettet har fundet flere forskellige ting. Han har en praksis mere, også i Solrød, han er medejer af Privathospitalet Møn, og han arbejder på en smerteklinik på Frederiksberg. Han har og har haft flere firmaer, som lige så langsomt bliver tømt for penge, og derefter lukket. Nogen der sagde fusker? Men vi forsøger at fat på ham i klinikken på Frederiksberg. Det er uprofessionelt og det rene kvaksalveri, den mand leverer. Det er jo til grin. Men vi skal have de papirer ud af ham, derefter bliver han nok meldt til patientklagenævnet.
Mit højre ben er helt rødt, svider og sveder. Virkelig ubehageligt. Måske sover det? Jeg ved det ikke. Men jeg ved da, at jeg snart skal i seng, og at klokken nu er 03:24 - jeg er lang tid om at skrive. Haha!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar