Når jeg kigger på mit ur, tikker sekunderne væk, og bliver til minutter, bliver til timer, bliver til døgn og forsvinder ud i atmosfæren. Vi får dem aldrig igen. De vil altid være der. Sekunderne. Minutterne, timerne og døgnene. De vil forsætte indtil vi ikke er her længere - som menneskehed. Når vi har haft succes med at udrydde os selv, eller når kun USA står tilbage.Så vil deres tid tikke igen. Men på lånt tid. One never knows.
Men som tiden går, bliver vi ældre. Vores krop forfalder. Det er sandt, at vi er født for at dø. Når vi bliver født, vokser vores knogler. Når vi når 18-19-20 års alderen, stopper vores knogler med at vokse. Tværtimod. De går stik imod alt, hvad man kunne håbe. Der er ikke en "mellem-alder", men så snart man er ude af teenageårene, vender det. Knoglerne begynder at gå i forfald, organerne begynder at virke mindre, og huden bliver mindre elastisk. Meget hurtigt har den mistet så meget af sin elasticitet, at den lægger sig som et klæde over huden, og man får få mange rynker, at makeup er udelukket. Mange forsøger at udglatte deres hud med dyre fugtighedscremer - endda antirynkecreme. Håret skifter farve fra en (måske) smuk farve til grå, og mange forsøger at skjule den grå farve med falske farver, både hos frisøren og med hjemmefarvning. Nogen har altid gået klædt i en bestemt slags tøj, men som alderen presser sig på, skifter de den elegante tøjstil ud med tøj, der måske er designet mere til yngre kvinder. Mange kæmper for at holde sig unge ved at motionere hver dag i fitnesscentre, og smutte over i et solcenter bagefter, for lige at snuppe noget sol. Mange er gået over til "spraytan". Alle køber de dyre modemagasiner for at vide, hvad der er med på moden. Mange køber de helt rigtige dyre stilletter, tasker, ure og smykker - der er ikke noget, der ikke er planlagt. Der er også mange, som bruger en formue på skønhedsklinikker.
Det er fedt at være ung. Ikke teenager - men ung. Det er fedt at kunne købe alt sit "bling bling" og stadig have lysten til at vise det frem. Det er fedt at være selvstændig, og måske ikke endda behøver at tigge mor og far eller banken om pengene til at finansiere alle disse køb. Bo for sig selv i en pissefed lejlighed og være smuk og feteret. Man skal bare altid huske at tænke på, hvad omkostningerne er.
Men mange kvinder i 40'erne og 50'erne er som disse unge. Det burde de ikke. Men det er de. Som Prince synger i "Kiss" fra 1986: "Women not girls rule my world, I say they rule my world! Act your age, mama, not your shoesize, then maybe we could do the twirl". Husk på at de i Amerika har andre skostørrelser end her i Danmark. En størrelse 39 i Danmark er en 8½ i amerikansk størrelse. Danske kvinder i det, mange nok vil betegne som "midaldrende", er meget obs på deres udseende, og det er godt. Det er dejligt at se, at kvinder (og mænd, for den sags skyld) går op i, hvordan de ser ud, fremfor at opgive sig selv. Men man er altså nødt til at se realiteterne i øjnene. Man er ikke 18 år længere, når der står 50 som årstallet på cpr-nummeret. Så er man for gammel til at gå rundt, her i 2014, og ligne en parodi på en 18-årig pige.
Der er også mange, som vælger plastickirurgi. Der bliver lavet alverdens ting. Brysterne bliver strammet op eller lavet større, rynkerne bliver glattet ud, næsen bliver rettet, taljen blive befriet for fedt. Ingen flapører for yngre kvinder/mænd, for ny om dage tilbyder hospitalerne at operere flapører ind på børn, der kan risikere at blive drillet med det i skolen, ganske gratis. Mens vi bliver mere og mere kunstige at se på, brokker vi os over, at alle ikke spiser sundt, at alle ikke motionerer, at alt for mange mennesker ryger, at alt for mange mennesker går til fægtning - what ever; hvis der er grund til at brokke sig over det, skal det blive nok blive gjort.
Kvinder med falsk tan på muskler i en grad, så de ikke kan lave nogle bevægelser (såsom at smile) uden alt revner, med tøj på som gør dem 30 år for gamle at se på, med hår og makeup som får dem til at ligne klovne, med bryster op under hagen og med lidt for meget ungdommeligt "bling bling" kører rundt i dyre biler og spiser på de dyre restauranter - fordi sekunderne går, bliver til minutter, som bliver til timer, som bliver til døgn, som bliver til år - som bliver til et helt liv, og hvad har de egentlig udrettet på et helt liv?
Jeg håber ikke, at jeg ender sådan. Men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Det er der nok ingen, der kan. Men jeg kigger på mit ur. 14:03:40, 41...42... Tiden går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar