Størrelse vs. dosis

Jeg er sådan lidt... Hmm... Ja.  Ja.

Jeg har ondt i dag. Jeg tager noget smertestillende. En Ibumetin og to Tramadol.  Jeg regner med, at virkningen indtræder inden for ca. 30-40 minutter. Det skal det bare, altså, ellers må jeg gå i seng. Men det er ikke altid, at det har nogen virkning. Man skulle tro at det ville virke, men det har måske noget med størrelse vs. dosis at gøre?

Jeg har temmelig kraftigt ondt over det hele, synes jeg. Jeg synes faktisk, at jeg er berettiget til at ligge ned, men Renés Prinsesse ligger på min seng og sover. Hun var slet ikke hos os i går, så jeg synes, at hun skal have lov til at lure den herinde. Jeg vil gerne gennemgå smerter for det. René går ned og handler om lidt, og så sker der et af følgende scenarier: Hun rejser sig og går ud og kigger. Eller hun bliver liggende, og jeg må lægge mig på den anden side af sengen.

René skal ned til René i morgen. Så skal jeg være alene hele dagen. Heeele dagen. Jeg kan allerede mærke savnet æde mig op. Jeg vil ikke have, at han tager ned til René. Jeg kunne godt tage med, men jeg har ikke lyst. Jeg kan mærke mit savn til ham fysisk og psykisk allerede nu. Han må ikke tage afsted. Jeg har lyst til at tude.

Damn... Jeg er ynkelig. Virkelig. Jeg er sammen med ham hver eneste dag. Og så skal René låne ham én dag, og så er jeg bare fuldstændig på vej til opløsning. Engang imellem hader jeg bare at han gør det her ved mig. Min elskede.

Jeg må tage mig sammen og være mere uafhængig. Selvfølgelig skal han da kunne tage væk en dag, uden jeg bryder fuldstændig sammen. Alt andet er jo fuldstændig vanvittigt. Det her grænser jo til det besidderiske, fanatiske og fuldstændig ekstreme. Hvis det ikke allerede er der.

Men jeg siger ikke noget til ham, jeg er smilende og glad indtil han er gået, for han skal ikke have sin dag ødelagt fordi JEG er en ussel kælling. Så kan jeg te mig bagefter. Dét er min plan.