Jeg er ramt. Dybt og inderligt. Af både det ene og det andet. Først og fremmest er jeg ramt af skriveblokade. For det andet har jeg indset, at jeg måske ikke sådan helt... er værd at være venner med irl. Jeg er måske en meget god cyberven, men det er vist også det. Ingen, faktisk, synes at det er cool at hænge ud med mig. Det sårer mig. Men jeg kommer vel oven på igen. For det tredje er jeg ramt af angst. Den plager mig dybt for tiden. Jeg er bange, hele tiden, kan dårligt klare at være vågen, fordi søvnen kvæler angsten. Jeg har sovet - bogstaveligt talt - hele dagen. Stod først op klokken 16. Var kort oppe i morges, men hoppede i seng igen. Og nu er det snart på tide at gå i seng igen. For det fjerde er jeg ramt af smerter. I ryggen og i knæene. Jeg har det virkelig skidt. For det femte, har jeg måtte indse, at jeg ganske enkelt ikke kan klare det dér med hemmeligheder, og at jeg at for glad for at give gaver; har jo stort set allerede både fortalt om og foræret Joseph og Cecil deres gaver. Godt, at der endnu er nogle dage til, at jeg kan få dem sendt! Men adventsgaver - yes sir. Men al den ventetid gør mig syg og dårlig. Øv. Hader det. Menøh... Tja. What am I to do, right? Jeg må bare finde mig i det.
Jeg må finde mig i, at jeg er en taber. Thanks you guys, for makin' me feel like a loser.
Ellers. Intet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, for der er intet at skrive om. Ain't that a bitch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar