Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 10. februar 2013

Genesis

Jeg har igen læst lidt rundt i Genesis, og jeg tænker stadig på Paradis, bare uden mennesker. Så det egentlig ikke er "Paradis", men snarere bare en form for vildnis. En kæmpe klode af vildnis. Oceaner, selvfølgelig, men så det passer med vildnisset, så det ikke uddør på grund af saltet. Palmer side om side med fyrretræer. Orkideer, lavendel, rose, tulipan, gerbera, mælkebøtter, tusindfryd... Alt. Alle planter skal være repræsenteret, og de skal selvfølgelig stå side om side. Ikke som i en hær. For hvis der kun er vildnis, er der ikke grund til en hær. De skal stå side om side i processen om at skabe flere planter.

Nå, men Jonna har været her i dag, og det var - som altid - rart. Vi havde en hyggelig snak om Satan og Gud. Det er sjovt som jeg elsker de to. Sammen, altså, deres kamp mod hinanden. Jeg holder ikke med nogen af dem, men det er fascinerende at den ene har én metode, og den anden har en anden metode. Jeg synes at det er spændende. Der bliver "filosoferet" meget om det i femte og sidste bind i serien om vampyren Lestat de Lioncourt, skrevet af Anne Rice. Den første bog, "En vampyrs bekendelser", blev filmatiseret med Tom Cruise som Lestat, og den tredje bog, "Queen of the Damned", blev filmatiseret med Stuart Townsend i rollen som Lestat. Oprindeligt blev rettighederne til 2. bind solgt til et filmselskab, der så ikke indspillede filmen, og derfor er der kun de to film, nummer 1 og 3. Nå. Bind 5 handler om Lestats rejse med Satan og Gud rundt om i deres "hjem" (i stor mangel af bedre ord). Satans helvede og Guds himmel. Det er en utrolig spændende fortælling, især for mig, som går så meget op i det. Jeg ved, at det er skønlitteratur, og at det dér med Gud & Satan højst sandsynligt - men ikke sikkert - er noget værre hokus pokus. Men bogen drager mig alligevel. Hvis det ikke var fordi jeg var i gang med 25 andre bøger, ville jeg hive den frem igen - man kan sagtens læse bogen uden at have læst de fire foregående. Bogen hedder i øvrigt "Djævelens Discipel".

Apropos bøger; jeg er simpelthen så ... Jeg mener... Okay. Biblen. "Don Quijote". "I morgen var jeg altid en løve". "Paradise Lost. "Bedrageriet med dødehavsrullerne". "Gåden om Maria Magdalene"... Det burde være forbudt at læse så mange på bøger - på én gang! Det er jo derfor, jeg aldrig bliver færdig med dem! Jeg vil faktisk gøre noget, jeg ikke plejer. Efterhånden, som jeg læser, vil jeg tage noter til enten et referat/analyse eller til en rapport, som jeg kan vedlægge bogen - så hvis jeg skal bruge info, kan jeg altid lige slå det op i min bog! Genialt, egentligt. Jeg vil gå i gang med at læse... Hmm... Jeg tænker over det til i morgen!

Jeg ønsker mig stadig, brændende "I Won't Cut My Hair" af Jesper Binzer, og René siger, at han vil give mig den i fødselsdagsgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar