Jonna har været her i dag. Vi var alene, René var ikke med, og det var meget hyggeligt, bare Jonna og jeg. Jeg fik sagt en masse ting, som jeg ikke sådan helt havde gennemtænkt, men som bare lige kom dér, da vi sad og snakkede, og som hun faktisk sagde var korrekte. Vi snakkede i øvrigt også om det med fødselsdage, som jeg vist skrev om... Jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorvidt Jehovas unger holder børnefødselsdage. Og overraskende nok, var svaret faktisk nej. De har, modsat alle andre børn, ingen "fast" gavedag, hvor man holder fødselsdag og hele klassen er på besøg, varm kakao, klovne, lagkage, boller - Jehovas vidner holder jo heller ikke jul. Det er så forståeligt nok, må jeg indrømme. Men Jonna sagde, at hun havde givet hendes børn gaver, når hun fik børnepenge, og at man sagtens kan holde børnefester, men at det ikke er fødselsdagsfester.
Jeg har faktisk helt glemt en plade med The Animals som jeg har lånt af min far. Nu har jeg lagt den frem, så jeg kan huske at lytte til den. Jeg har ikke hørt så meget af deres musik, jeg har hørt 3-4 sange ud over "House of the Rising Sun" - hvem elsker ikke den? Til gengæld har jeg fået vasket op og lige hurtigt kørt gulvet i køkkenet over med en støvsuger.Thorstein faldt op af vores dør i dag. Først var han faldet, men var kommet ind i opgangen, for der blod nede ved døren. Men da der pludselig lød et kæmpe brag, måtte vi ud og tjekke om han stadig var i live. Han lå derude, så lang han var, han havde slået baghovedet, man han begyndte at råbe og skrige da jeg sagde at jeg ville ringe efter en ambulance. René fik ham på benene, der var øjenkontakt, han var (nogenlunde) klar - han var fuld - og René hjalp ham ind i hans lejlighed. René hentede også hans pisfyldte sko, der stod nede forenden af trappen. Thorstein sagde at han var helt okay og at tingene var i orden, så vi lukkede hver vores dør. Og lidt efter lød der et brag. Jeg er lidt nervøs for, om han er faldet død om derinde. Ingen tvivl om, at han er faldet. Men hvordan er han landet? At han landede foran vores dør på den måde, og ikke knækkede nakken, er et under. Det må altså blive gjort noget.
Ellers sidder jeg bare i ro og mag og lytter til Nickelbaum. Jepper. Hvis I ikke kender den historie, så forestil jer denne situation: Rikke er taget hele vejen fra Solrød Strand til Hundige for at gå i TP Musik og købe den nye plade med Nickelback. Men jeg havde fået ind i hovedet af de hed Nickelbaum, og hele vejen sagde jeg Nickelback til mig selv. Jeg kommer så ind i selve Hundige Storcenter (før det blev til Waves) og skal ned ad rulletrappen. Jeg er sådan lidt "smartass" for jeg spilder ikke min tid på et rullebånd. Derfor går jeg. Og næsten nede falder jeg. BANG. Jeg ruller sådan lidt hen af gulvet, og jeg rejser mig op, yderst pinligt berørt, men fast besluttet på, at ingen skal se, at jeg kan mærke blodet løbe ned ad mit ben. Jeg har så skideondt, fordi mit knæ landede på tænderne på rullebåndet, men jeg halter ikke. Jeg har sorte bukser på,og jeg bider smerten i mig. Jeg kommer ned i TP Musik, kommer hen til disken og siger: "Har I den nye med Nickelbaum?" Det her er så mange år siden. Pladen var "Silver Side Up", og den var netop udkommet. Jeg kan ikke huske hvornår den gjorde det. Men min honey og jeg griner stadig af det, for det er simpelthen så komisk. Haha. Jeg er glad for, at jeg fortalte hende det, for jeg havde faktisk glemt det, indtil hun sagde det for nogle dage siden.
The Animals, "House Of The Rising Sun"
1964, "House Of The Rising Sun"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar