Fordi jeg har måttet æde min hasbeen ord omkring "Born Villain", vil jeg inderligt gerne gøre det samme omkring "The High End of Low" - så den hører jeg nu.
Meeen... Nu har jeg hørt den 3 gange, og den er ikke helt så fængende som alle andre.
Vandet i mine ben og fødder er begyndt at forsvinde efter jeg har lagt en sammenfoldet dyne under topmadrassen. Hvis fødderne ikke er blevet pænere medio næste uge, tager jeg til lægen. Jeg har fået fortalt, at vævet kan blive ødelagt, og at - i aller, allerværste tilfælde - benet skal amputeres. Men som sagt ser det ud til at have lagt sig i dag. Eller i hvert fald være på tilbagetog.
KBJ har ferie de næste 7 uger fordi han skal opereres. Lyskebrok. Jeg skulle have været der den 15., men jeg forstår selvfølgelig godt, at han gerne vil have ro omkring sig inden operationen.
Det var i går, sagen omkring Renés pension blev afsluttet. Derfor er vi begge to sådan lidt... Meget "nervøse". Ængstelige. Et et eller andet sted regner vi med et nej. Men gør vi det? Eller er det en form for forsvarsmekanisme? For jeg kan da mærke, at der sidder en lille kugle af håb et sted i mig. Jeg har tømt postkassen 2 gange i dag, selvom chancen for, at de sender brevet samme dag som afgørelsen, er lig nul. Men jeg går på nåle, det gør René også, kan jeg mærke. Vi snakker ikke om det, det har vi gjort til hudløshed. Vi går med vores frygt hver for sig, indtil afgørelsen kommer... Indtil brevet ligger i postkassen. Indtil det er åbnet og der står det, vi gerne vil have: at han er blevet tilkendt førtidspension. Men der er kommet den her skal af hårdhed omkring os. Vi satser på "Nej" og er allerede i gang med at samle papirerne, der skal bruges til en ankesag.
"I am the god of fuck" er noget så sexet som Marilyn Manson :) Synges på "Everlasting C***sucker"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar