Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 19. september 2011

Hello again!

Hej igen!
Så er jeg på nettet igen, og jeg har lovet jer billeder af den gamle lejlighed. Billederne af den nye lejlighed kommer ikke før vi er kommet lidt bedre på plads.

Men nu vil jeg sådan lige smide billederne af den gamle ind.

Dette er stuen set fra køleskabsvinklen.
 
Dette er så stuen set fra min computerplads.

 Dette er mit søde lille køkken, som jeg har stået og lavet mad i næsten hver dag i 4 år.
 
Dette var mit badeværelse, hvor vandet konstant skiftede mellem koldt og varmt.
 
Entredøren. Hvis man kigger til højre og ser skuffe nummer 2, ja så er det der, jeg har haft ALT mit tøj mens jeg boede der.

There you go. Side januar 2007 har vi to mennesker boet i den her lejlighed, 32 kvadratmeter, hvoraf de 12 er entreen og badeværelset. Ved I mon,hvor træls det er at bo på 20 kvadratmeter, når man er to?

Nå, men flytningen gik godt, lejligheden er totalt fyldt op - på trods af at vi har fået 56 kvadratmeter mere - vildt, ikke? Efter flytningen ringede Kim og inviterede os til København for at spise på en eller anden fancy kinesisk restaurant. Men jeg var så udmattet og der var "ingen hjemme" i hovedet på mig. Så vi valgte en kinesisk restaurant i Solrød. Så vi kørte dertil. Jeg græd lidt i bilen fordi jeg simpelthen ikke magtede det. Men jeg fik tørret øjnene og kunne sådan nogenlunde mande mig op. Jeg gik i seng straks vi kom hjem.
Anders og Dorte kom tilbage søndag og satte rullegardiner op. Super pænt af dem. Nu skal vi først og fremmest have fundet ud af, hvor søren vi skal gøre med vores ting. Anders kommer og borer tingene op efterhånden som vi finder de helt rigtige steder. 

Den dejlige maler, som malede lejligheden inden vi flyttede ind, brugte grundrens til at rense ovnen med. Så siden fredag har vi bare haft et røghelvede og smagen af kemikalier på vores mad. Men så sagde Dorte at vi skulle "brænde det af" - dvs grill på 250 grader i et par timer - jeg lover jer for, at det var en hård nyser.  Jeg skulle jo lukke røg ud undervejs. Det sved i øjnene og gjorde ondt i luftvejene. Sygt. Her er en masse fugt i lejligheden, men det kommer fra malingen, og skulle gerne forsvinde ved ugens udgang.Vi har sat en affugter op i soveværelset, fordi vores dyner var klamme, når vi skulle i seng.
Og mit headset er oppe at køre - men dejligt nok er det store, fede murstensvægge, og senderen kan ikke klare signalet i f.eks.køkkenet, hvor jeg ellers ville have brugt det meget. Heldigvis har jeg en MP4 afspiller, så jeg kan bruge den, mens jeg laver mad. Og nej, det er ikke en iPod - jeg er i princip imod Apple, så jeg har ingen Appleprodukter og jeg kommer forhåbentlig aldrig til det,

Men nu tror jeg sgu, at det snart er på tide at komme i seng. Jaja, klokken er kun 21:21, men jeg er træt alligevel. Jeg har ingen følelse med dag og nat, fordi vores mørklægningsgardiner altid er trukket for - René skal jo helst være nøgen, og det er jo bare lige sådan, at der bor andre i bebyggelsen, der kan se direkte ind i vores lejlighed. Så Renés Adams kostume sætter en stopper for at vide om det er dag eller nat - bortset fra at vi har ure.
Jeg er i hvert fald superglad for at bo her - det er lige mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar