Jeg har 30 minutter hos KBJ. I dag blev de første 20 brugt på René og hans blodmangel. Om hvor dårligt han havde det, hvor alvorligt det var og hvordan har det nu... Jeg ved godt, at han var ved at dø fra mig. Men jeg tror nok, at jeg er kommet videre. Han lever, har det godt, og spiller på, at han var ved at dø. Og han siger at jeg mumler konstant. Jeg snakker som jeg altid gør, og når jeg råber tingene, så han kan høre det, siger han også, at han ikke kan høre det. Jeg tror at det er ved at være tid til at læge tegnesprog, for hans hørelse er klart forværret.
Jeg overvejer at søge ind i Distriktspsykiatrien i Køge. Jeg kommer til at savne KBJ virkelig meget, men dis.psyk. er tværfagligt - dvs at jeg både kan gå til psykiater og psykolog. Jeg ved dog ikke helt, om jeg kan undvære KBJ, og om der er lang ventetid hos dis.psyk. Jeg kan jo sådan set godt ringe og høre om mine muligheder, men René vil blive sur, og KBJ ked af det. Jeg ved ikke helt,om jeg kan klare at se på hans ansigt. Men måske kan han skrive en erklæring til kommunen om at jeg har brug for psykologhjælp. Det, der er godt ved dis.psyk., er jo at deres psykiatere og psykologer arbejder sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar