Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 15. september 2011

See you soon

NØJ en lækker lejlighed! Hvor er det bare skønt at skulle bo der... Det er fantastisk, altså, jeg er dybt benovet! Det er den fedeste lejlighed, drømmelejligheden over dem alle, og så siger ejendomsfunktionæren (som er virkelig fantastisk) at det er en af de lejligheder, som INGEN gider at have - og den er mega lækker, det er fantastisk! Jeg glæder mig sygt meget! Den første uge kommer fjernsynet til at stå på sin fod i soveværelset, fordi René har smadret sin ryg og skal have ro. Men med tiden bliver det boret op på væggen i stuen. Jeg er ligeglad, for jeg skal bare sidde i arbejdsværelset, tror jeg! Jeg glæder mig sådan! Men vi flytter i morgen, og jeg har ikke internet før på mandag. Gys! Hehe. Godt jeg har masser af ting at lave på min computer - og jeg skal også læse lidt. Det bliver dejligt, ikke? Jeg glæder mig monstermeget!

Jeg skal jo have synet lejligheden her på mandag, så jeg snupper et par billeder, så I kan se den crappy lejlighed, vi har boet i indtil nu. Den nye kommer der også billeder af, men det er noget med rullegardinerne rullet ned, og det er mørklægning, så det bliver med lys tændt. Det er også fordi vi har været på kommunen og melde vores adresse beskyttet, så vi har hemmelig adresse nu - så nytter det jo ikke noget, at jeg afslører det hele med billeder. Jeg har allerede én gang kvajet mig og skrevet bebyggelsens navn. Det fik jeg heldigvis rettet efter få timer. Jeg håber ikke at nogen bed mærke i det. Men det er jo ikke fordi jeg en superstar, så jeg behøver jo ikke at være så krukket - jeg er ligeglad. Men René er ikke, og det er okay. Så de næste 5 år har vi beskyttet adresse og om 5 år får vi beskyttet den igen - den gælder kun i 5 år. Og så sør'me om de 12.350 kroner, indskuddet til den nye lejlighed var, ikke er en gave fra svigerfar, fordi de 9.000 kroner vi selv har sparet sammen, skal gå til eventuelle dobbelt huslejer i 4 måneder. Det er superrart at vi i den her måned har haft råd til at bruge 1.500 kroner i IKEA i dag. Så er der rullegardiner og ting til arbejdsværelset. Nice.

Det bliver simpelthen så fedt. Jeg nyder det rigtig meget. Vaskeriet er overdrevet fedt, og vandet er fælles, så det kommer bare over huslejen; der er ikke noget med aflæsning af målere og den slags. Alt er klaret udefra. Radiatorerne er fra 50'erne og ser ud til at være nemme at rengøre. Det er bare så lækkert det hele! Smukke gulve, hvide vægge, gulvvarme på badeværelset... Jamen, totalt luksus. Forstår slet ikke at INGEN gider at bo i dem, men hellere vil have de 4-værelses. Den her lejlighed er bare så perfekt. I hvert fald for os, og det er jo det vigtigste. Haha. Jeg glæder mig så meget til første nat i den nye lejlighed. Men så næste gang, jeg skriver, bliver nok først på mandag eller tirsdag. Uha uha. Men jeg vender tilbage med billeder (håber jeg) og så kan I få de samme billeder, som familien får (nogle af dem, i hvert fald).

Hav det godt så længe, folkens!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar