Tidligt torsdag formiddag, og jeg sidder og lytter til TON. De var sgu et af de fedeste bands i verden, måske DET fedeste band i verden. Deres musik var bare... noget helt usandsynligt fedt musik, som man slet ikke troede fandtes. Men Peter... Han skabte det. Han skabte det fandeme! (pladerne)
Jeg elsker at sidde og falde hen til lyden af f.eks. "World Coming Down", som jeg lytter til lige nu, og jeg kan endelig glædes over deres musik igen. I lang tid efter Peters død, kunne jeg ikke klare det, fordi det bragte for mange minder og for meget savn frem. Det var i april 2010, han døde, og nu er det snart 2013 - jeg er kommet over det, men jeg tænker stadig over det, hver eneste gang, en af deres plader bliver smidt i afspilleren. Ja, eller bare en sang, altså, det er jo ligegyldigt. Jeg tænker på ham og på dem og deres musik hver gang. Det er ikke bare "god musik", det er "god musik, som Peter og Type O lavede" - og sådan vil det nok altid være. Og jeg håber det lidt, sådan, for at ære dem. De skal ikke blive glemt. De skal blive husket. Det har de fortjent. De har fortjent at blive hyldet af os andre, som virkelig elskede deres musik. Der er os, som er her nu, og der kommer måske fremtidige fans, som vil videreføre det smukke budskab, der var over Type O's musik. De skal/burde ikke blive glemt.
Lyder jeg fanatisk? Det er jeg faktisk ikke. Jeg synes bare, at det her band er for godt til at gå i glemsel. De burde ikke bare sygne hen og visne og blive glemt. De skal huskes, synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar