Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 5. december 2012

Klokken 10 om formiddagen!

Så! Nu har jeg lavet Jonnas bogmærke færdigt. René blev tosset på mig fordi jeg ikke gad alle hans mærkværdige ideer med epoxy og alt muligt pis - så han sagde, at jeg selv kunne lave det. And so I did. Ganske enkelt, som jeg havde forestillet mig fra starten; hvidt karton med sort skrift, og jeg har både sorte tuscher og hvidt karton, så jeg lavede det i går. Det er blevet pænt, og jeg vil ikke skamme mig ved at give det til hende. Det kan sgu godt være, at det hurtigt bliver flosset i kanterne - who gives a crap?! René ville lave et, hun kunne se på om 50 år og tænke på os. Det kan hun jo så ikke med mit, men jeg behøver ikke at gøre så meget ud af det - det ville jeg ikke engang gøre, hvis det var til min mor! Det, jeg har lavet, er det, jeg synes er pænt. En smule utilfreds med "Gud" på den ene side - men jeg ved ikke, hvordan det ellers skal være. 

Fuck, mand, her er koldt! Hader gennemtræk om vinteren! Jeg ville gerne ud i snevejret, men pakken er ikke kommet endnu, så det må vente - men det kan være, at det så er bleve endnu vildere! Det kan jeg jo kun håbe på! Haha. Had mig bare, jer solskinselskere.

Jeg burde lave noget. Vaske op, f.eks., som jeg har lovet René. Det burde heller ikke være et problem. Så meget er der sgu heller ikke, og det er rart når der er ryddet op! Det er så dejligt at komme ud i et helt rent, clean køkken. Det kan jeg sgu godt lide. Det vil jeg gøre. Faktisk så jeg, for lidt siden, at der sner. Jeg vil rulle gardinet op, så jeg kan se på sneen, mens jeg vasker op! Det er sgu da nice.

Og hermed vil jeg sige "Fortsat god formiddag" til jer alle og smutte ud i mit køkken og gøre det rent!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar