Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 18. december 2012

Splid...

Jeg er SÅ fesen. Hehe. Jeg har intet liv. Det, jeg glæder mig allermest til i 2013, er at tage min nye kalender i brug! Så er man sørgelig. Haha. Men i det mindste ved jeg det selv. Det er da altid noget. Jeg har ikke tænkt mig at lave om på noget i det nye år, så jeg planlægger intet. Jeg vil fortsætte som jeg har gjort i hele 2012. Det passer mig nemlig fint! Så det er jo godt. Hæ. 

Jeg havde planlagt at jeg skulle læse lidt i dag (det er lige over midnat, næsten 1), men det kommer jeg ikke til, for jeg skal nok snart i seng. Jeg snakkede med svigermor tidligere, og hun sagde, at vi godt kan låne bilen den 23. december. Derfor smutter vi lige ind til Mark og Anja og afleverer gaverne til ungerne dér (det er den 23. på søndag, hvis nogen er i tvivl). De vil meget gerne se René, så han overvejer, om han skal gå med ind alligevel. Det havde han ellers droppet af hensyn til min far. Men Mark og Anja vil meget gerne se René, så jeg håber at han vil med ind. Altså, de har set ham før, det er ikke sådan, at de ikke kender ham. Vi har været meget sammen tidligere. Men så henter vi bilen den 23. og kører til Mark og Anja. Det er lidt at forråde mine forældre, tror jeg, og jeg ved at de bliver pissesure. Men det er sgu min bror, og jeg synes egentlig, at jeg har ret til at se ham, min svigerinde, niece og nevø, selvom René er med. Men okay; det er Renés valg. Og hvis det ender med, at vi ikke kan komme ind med gaverne, og mine forældre er tøsesure over at de ikke fik lov at aflevere gaverne for mig, og derfor ikke vil tage dem med, må René og jeg jo køre derind efter jul. Og så bliver jeg meget vred.

Men mon ikke alting nok skal løse sig? Det gør det jo som regel. Der er bare så pokkers meget splid i min familie, at det er til at få ondt i røven af. Alt sammen fordi René har valgt, at han ikke vil se min far, som op til flere gange har optrådt truende overfor René - og jeg forstår godt René. Men det går ud over mit forhold til min mor, min farmor, Mark og Anja. For min far er sur, og han er "Overhovedet" i familien. Min mor og min farmor er halvbange for ham, og min far er halvbange for Mark - og jeg er bare... Jeg ved det ikke. Jeg er blevet bedt om at forlade familien. Siger det noget om min fars forhold til mig? Ved det ikke. Jeg er bare skuffet over, at hele familien falder fra hinanden fordi ét af medlemmerne vælger at forlade den - og så endda et medlem, som ikke er beslægtet med os, teknisk. Han er gift ind i familien. Den eneste regel, der er sat, er at de ikke skal ringe på fastnet telefonen, fordi René ikke gider at risikere at tage telefonen, hvis de pludselig skulle ringe, og JEG ikke tager telefonen. Hvad fanden er alt det andet drama for? Der er intet i det. Det er dem selv, der skaber al dramaet.

Men jeg glæder mig til på mandag, når René skal have sin gave, som jeg nok så hemmeligt har købt til ham, men som jeg i et misforstået forsøg på at spare os for flere tusind kroner, fortalte ham halvdelen af. Han ved, at han får en stiksav. Men han ved heldigvis ikke noget om det andet, så det er jo smukt! Jeg glæder mig! Det bliver virkelig cool. Jeg kunne godt tænke mig, at Iben  og Mads fik lov til at pakke gaverne fra mig op på søndag, men det får de nok ikke lov til af Mark og og Anja. Ikke fordi det er noget særligt, men fordi jeg gerne vil være der, når de pakker dem op - og fordi gaverne, de får dagen efter, garanteret slår dem, jeg har købt til dem... Hm. Men i hvert fald glæder jeg mig til at se dem, hvis vejret tillader det, og hvis René ikke har for ondt. 

Ellers går min nat fint, jeg har fået lidt hovedpine igen, men jeg har fået vasket op og ryddet op i køkkenet, og så har jeg fået ryddet op i stuen, hvor jeg blev færdig med KBJ og Lisbeths julekort i forgårs. I går var jeg jo hjemme hos Kim og Majbrit, så da jeg kom hjem, var jeg dødtræt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar