Jeg har virkelig lavet fremskridt med anklen i de 14 dage, der er gået siden jeg var hos fysioterapeuten sidst. Det sagde hun, og det føler jeg også selv. Hun mener også, at jeg sagtens kan gå turen ned hos frisøren, hvis jeg holder mig i ro i morgen og på lørdag. Jeg har fået en god måde at få rettet foden op. Jeg går jo på ydersiden af fødderne,og ikke på hele fodsålen. Det skal rettes lidt op, så anklen kan få det bedre lidt hurtigere. At lægge en skrå ting ind under det sted, jeg træder ned, gør at jeg tvinger min fod til at lægge vægt på den modsatte side. Det er ret afslappende, faktisk, selvom det gør ondt, når der ikke er noget foden kan hvile på.
***
Dette scenarie udspillede sig lige før:
René vender sig om og siger: "Gider du ikke at hive i topmadrassen?"
Jeg får kæmpet mig om så jeg kan nå den og siger: "Rejs dig lige lidt op"
René rejser sig lidt op, og jeg siger "Tak, skat," og hiver topmadrassen på plads.
Og så skal jeg da lige love for, at jeg fik den helt store reprimande om, at jeg ALDRIG skal sige tak til nogen, når det er dem der beder mig om at gøre dem en tjeneste, for det har jeg gjort for tit i mit liv. Selvfølgelig var det sødt ment, men jeg blev nærmest helt... Ja... Jeg ved ikke... Jeg var ved at græde.
***
Jeg har fået talt over mig, til min farmor. René og jeg har snakket om at tage derind nytårsaften, og kom til at sige det til min farmor, og det var ikke meningen. Dammit. Men altså... Nu er det gjort, nu må vi tage det, som det kommer, hvis vi ikke kan komme derind... :S
Jeg vil læse. Jeg har nogle studier, jeg har ladet vente alt for længe fordi jeg har koncentreret mig om andre, ligegyldige ting. Derfor er det nu på tide at hive Reinhard Heydrich ud af skabet igen. I hvert fald hans sagsmappe. Den ligger i mit skab. Jeg har en idé om at lave en mappe med en masse ting, jeg har studeret. Lige nu studerer jeg de mennesker, som var tættest på Hitler. Jeg har ikke den store trang til at skrive om Hitler selv. Han er ikke spændende. Det er de andre, som jeg intet vidste om. Det er dem, jeg vil vide noget om. Jeg vil skrive mine studier i hånden, og om jeg lægger dem i plasticlommer eller bare sætter dem ind i et ringbind, ved jeg endnu ikke. Det kommer ved hen ad vejen.
Cecilie - tak fordi du har inspireret mig til at lære mere. Du har, da du startede på HF, skrevet et indlæg, hvor du talte med en passion så ekstrem som jeg har aldrig har kendt, om glæden ved at lære. Og det er sandt! Man opnår en tilfredshed ved at lære! Jeg takker dig, for hvis det ikke var for dit indlæg, som jeg læste den aften, havde jeg sikkert slet ikke tænkt på at komme i gang med at studere. Jeg VAR ikke kommet i tanke om det. For det var først, da jeg så dine ord, jeg virkelig tænkte "wauw!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar