Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 8. december 2013

Sur mand og god film

Jeg er i godt humør i dag, men ikke i jubelhumør, for jeg har simpelthen så skideondt jeg er på grænsen til at dø.

Og bang. Med et trylleslag blev et helvede udløst. Hvorfor? Jeg har valgt privatpakke leveret med Postdanmark på den pakke, jeg har bestilt i dag. Det var åbenbart ikke det, jeg skulle have valgt, og det udløste et års indebrændt vrede, tilsyneladende, for det er den længste skideballe, jeg har fået i mit liv. Han er megasur. Han har endda lige sagt, at jeg kun gør idiotiske ting. Wauw. Den sved, hm? Jeg tosset lige nu, men som altid (og forkert) sluger jeg det, for JEG gider ikke at skændes. Og det er ikke fordi jeg ikke tør. Det er simpelthen et spørgsmål om ugidelighed. Han skælder mig ud som en vanvittig, han står henne ved køkkenet og sprutter fordi jeg ignorerer ham, og nu snakker jeg helt til normalt til ham, som om intet er hændt. Det plejer at provokere ham i starten, men så falder han som regel ned og opfører sig ordentligt.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med aftensmaden... Jeg kan ikke lave mad i dag. Det gør så skideondt at rejse mig op, så jeg kan ikke sidde ned og lave maden. Men det gør så skideondt at stå op, så jeg er ved at falde bare ved at stå. Ret problematisk. Måske kan René hjælpe. Måske kan han ikke. Jeg er ikke helt sikker på, præcis hvor ondt han har i dag. Han er i hvert fald over 7 på 10-skalaen. Nok nærmere 8. Jeg er på 9. Jeg ved ikke endnu, hvad vi skal spise. Det evigt tilbagevendende spørgsmål.  Men i det mindste ved jeg, at vi skal se "Death Becomes Her", hvis vi skal se film :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar