Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 23. december 2013

Jeg boede engang på Vesterbro

Jeg er skis'me i godt humør i dag. Dagen startede ud virkelig shitty, men tænk engang - den har rullet sin røde løber ud, og jeg er på vej ind til festen, der bliver holdt kun for mig! Fantastisk! For dagen er jo ved at udvikle sig til en lækker aften, om lidt spiser René og jeg nogle pizzaer, friske fra ovnen, og senere laver vi risengrød, fordi vi gerne vil hygge os med lidt risalamande i morgen aften, når vi mødes igen! Åh, det bliver den bedste tid på dagen! At se Renés ansigt igen, at mærke hans arme omkring mig og føle hans kys på mine læber. Høre hans stemme. Jeg glæder mig allerede alt for meget - det skal jo ikke ødelægge juleaften.

Jeg har taget "julebadet" i dag, fordi jeg nok ikke kan overkomme det i morgen - og det gør jo ingen forskel. Det er jo bare os - den lille, bitte familie af min farmor og mine forældre. Så ganske fin behøver jeg jo ikke at være ;) Haha. Jeg har kun én ren T-shirt tilbage. Den tager jeg på. Jeg har gemt den i dag. Jeg har gemt den til i morgen - det synes jeg, er det bedste!

***

Jeg er begyndt at glæde mig til juleaften nu. Julemusikken har hjulpet mig, netop som jeg regnede med. Jeg sammensatte en playliste med julemusik, fordi jeg simpelthen ikke var i julehumør overhovedet. Men nu er jeg begyndt at glæde mig. Mest til at se min mor igen. Min moar. Jeg savner hende sgu altid. Haha. Skørt. Jeg er 33 år. Jeg bliver nødt til at give slip. Min julemusik-playliste ser således ud:


Jeg glæder mig sådan til i morgen, også, fordi Katja kommer på arbejde - det er vist første gang, vi skal underholde hinanden juleaftensdag. Jeg bliver ladt alene temmelig tidligt, og Katja har fri klokken 15, så jeg nok ½-1 time, før min familie kommer drønende. Awesome! Jeg har besluttet, at jeg ikke vil beskæftige mig mere med kvindelige seriemordere. Og mænd omkring Hitler. Jeg vil også kun vælge én mandlig seriemorder. Jeg ved endnu ikke, hvem det skal være. Jeg vil kun vælge én diva at skrive om, og det skal ikke være Marilyn Monroe. Jeg har overvejet at tage Jehovas Vidner op igen, fordi jeg jo er i gang med det i forvejen. Det kunne være ganske cool at have en rapport om den type kristendom. Jeg har jo diverse bøger fra dem allerede, blade og deres hjemmeside - så mon ikke jeg nok skal få en masse god, brugbar info ud af det?  Jeg tror faktisk, at jeg skrue lidt ned for musikken, og læse lidt. Det føler jeg lysten til netop nu :)

Hav en god aften - indtil jeg skriver igen, for det gør jeg nok igen senere. Jeg har ikke sådan rigtig nogle planer i dag alligevel. Hehe. Det er mig med det interessante liv ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar