Stress og lidt for meget "gå-ning"

Light a candle for the sinners - set the world on fire...

Yup. Det kan ikke siges bedre! Jeg får Katja og Holst på besøg i weekenden. Det bliver rigtig rart at se dem igen. Det håber jeg da i hvert fald... :)  Jeg har opdateret Renés og min fælles kalender i Outlook, fordi vi har så mange aftaler, at René ikke kan holde styr på dem. Vi har alligevel mange poster, bare her i december. 17. Nogle af dem falder jo selvfølgelig på samme dag, men det er voldsomt. Det er stort set en hel måned, vi skal noget! Og det værste er, at der ikke engang er noget julet over det. Eller, det er jo så ikke det værste. Det værste er, at der overhovedet er så meget. Men det eneste juletamtam, jeg skal til, er juleaften. Haha.

Jeg skal have søgt om en badeskammel. Det gør vi i morgen. Vi starter i hvert fald med at kontakte hjælpemiddelsektionen i morgen. Tosserne sidder på kommunen, men de har sgu kun åben mellem 9-11! Det er ret pressende. Men okay; vi plejer jo at være oppe. Vi plejer så bare også at glemme at ringe. Men i morgen husker vi det. For papiret, hvor det står på, bliver lagt ved siden af mit keyboard. Jeg håber at de vil hjælpe :)

Jeg har gået i dag, alt for meget, men folk omkring mig har ret i, at jeg bliver nødt til at røre den, og jeg må gå uden gangstativet, for ham, der ringer, kan ringe og sige "Jeg kommer om 5 minutter" og skal jeg lære at gå uden fra 5 minutter inde i fremtiden. Hvis man kan sige det sådan. Derfor øver jeg mig i at gå uden gangstativet, og det er svært, det gør skideondt - men "sjovt nok" gør det mindre ondt uden stativet end med, så jeg må hellere blive ved med at øve mig i det dér gå-ning ;) Ej, jeg skal lave øvelser, men det er pissesvært, når det føles som om leddet er fastlåst, jeg har svært ved at forklare det til folk. "Du skal bare i gang". Ja? JA?! Bare det var så nemt. Jeg ville ønske at jeg bare kunne "komme i gang". Men det er altså ikke bare sådan lige, og selvom jeg har haft 2 uger nu, er jeg alligevel ikke kommet ind i projektet om fysioterapi, fordi anklen sidder fucking fast. Det gør ondt, når jeg løfter den fra gulvet. Så er det unægtelig svært at få den til at samarbejde. Men okay. Jeg gør mit bedste. Det gør jeg.

Og jeg vil takke af for nu. Jeg er ved at blive stresset af at tænke på alle de forbandet mange ting, der skal ske - alene i denne uge! Jeg må geare lidt ned. Jeg smutter ind og læser en novelle af Tilde.