Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 15. juli 2012

Midtvejskrise? - Jeg tror ikke, at det er forbigående

DUM! Jeg er så fucking dum. Jeg hader mig selv. Jeg hader det her liv. Jeg elsker René, men jeg hader vores liv. Jeg hader mit tøj, alt, hvad jeg ejer, og det, jeg skriver, er bæ og til at blive skyllet ud SAMMEN med resten af bæen. Det er til at krølle sammen og tørre røv med. I hvert fald hvis jeg havde printet noget af det ud. Jeg hader at jeg ikke er TILNÆRMELSESVIS intelligent som René. Eller alle andre, for den sags skyld. Min far havde ret dengang han kaldte mig dum. Også min tysklærer, han kaldte mig jo også dum. Alle ved at jeg er dum, det er ikke engang noget, jeg kan skjule! Folk kan se lige igennem mig, de ved, hvad jeg føler, allerede før jeg selv har registreret det. Jeg hader at min næse er skæv, og at mine øjne ikke har samme størrelse. Jeg hader at mit tandkød sidder længere nede på fortænderne i den ene side, i forhold til den anden side. Jeg hader at jeg har et grimt smil, og min stemme lyder som en mands. Jeg går i tøj, der får mig til at ligne en mand - men jeg har ikke andet tøj, fordi jeg er for stor til ganske almindeligt pænt tøj. Jeg hader at mine fødder er så brede, at jeg ikke kan have pæne sko på, men altid skal have kondisko eller klipklappere på, hvis jeg skal noget. Jeg hader at jeg går så elendigt, at jeg ikke kan have sko med hæl på. Jeg hader at mine negle flækker konstant. Jeg hader at mit hår kun krøller i den ene side og at jeg er for DOVEN til at glatte det. Jeg hader mig selv fordi jeg ikke gider at rydde op og være huslig. Jeg hader mig selv fordi jeg er god til at lave mad, men aldrig GIDER at lave det til René og mig selv. Jeg hader at jeg ikke gider at gå ned og købe ind, selvom jeg godt vil have de ting, der skal købes ind. Jeg hader at jeg konstant har knæ- og rygsmerter fra sligt, når jeg er 32 år - jeg burde være fucking 50 år, før det kom. Jeg hader at være gammel. Jeg hader at stå med det ene ben på et plejehjem og det andet svævende i luften, fordi jeg alligevel ikke er heeelt gammel nok. Jeg hader at jeg ikke kan stave, men må sidde og læse det, jeg har skrevet, igennem før jeg poster det, sender det, giver det - whatever - fordi jeg skammer mig over alle de latterlige stavefejl. Jeg hader mig selv, fordi jeg HADER mig selv.

Just beam me up!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar