Midtvejskrise

I går havde jeg en krise. Jeg følte mig virkelig ulækker at se på, i forhold til René, som er smuk. Jeg sad og hylede fordi jeg har så mange grå hår, fordi jeg er fed, og mine bryster hænger ned til navlen, selvom jeg har en bh på, som skal løfte dem op, fordi jeg ikke kan finde ud af at lægge makeup og ikke har noget pænt tøj. Jeg har ofte fedtet hår, og jeg ligner faktisk ret ofte en vagabondinde, når vi er ude, f.eks. nede og handle. Jeg hylede fordi jeg ikke har nogen pæne sko, fordi jeg har en grim frisure, og listen fortsætter. René blev ved at stoppe mig. "Jeg har lige så mange grå hår, som du har, man kan bare ikke se det fordi jeg har lyst hår", "Jeg er større end du er, og jeg elsker dine bryster", "Jeg synes at du er smuk med makeup, også uden. Du er altid smuk", "Jeg synes at dit tøj er pænt", "dit hår er næsten aldrig fedtet", "du ligner aldrig en vagabond, du er smuk" - og listen fortsætter. Til sidst gad jeg ikke at beklage mig længere, for jeg gjorde det ikke for at få komplimenter. Suk. Men i det mindste elsker han mig.