Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 7. juli 2012

Smuk, gammel krage

Min mors fødselsdag gik godt. Jeg havde glemt alt om at bage kage, før det var for sent, jeg glemte at tage ingredienserne med, jeg glemte at købe blomster... Men jeg fik lov at låne min fars computer, og jeg fandt et firma, der leverede i det område (Hårlev), som bragte ud på timebasis. Så skrev jeg et kort til: "Tillykke din smukke, gamle krage" og ikke andet. Jeg valgte hendes yndlingsblomst, og da blomsterne kom, blev hun vildt overrasket. Da hun læste kortet, så hun på mig og sagde "Det er dig, der har købt den!" - Hehe... Så er man kendt!

Men jeg var jo til lægen i dag. Jeg fik en god snak med lægen - der som alle andre læger, mener at det er min medicin, der er skyld i det. Men han var flink - faktisk nok den mest flinke af dem alle dernede. Jeg vil vælge ham fremover, når jeg skal bestille tid. Også fordi min egen læge er... Ja, det har jeg vist brokket mig nok over. Men ham her... Virkelig, virkelig rar mand, som faktisk spurgte: "Må jeg gerne tale om overvægt? For mange mennesker er det et tabu" - det er det mest venlige, jeg har hørt!

René og jeg har talt. Sådan, rigtig talt. Slukket tv og det hele - en rar snak. Faktisk har vi snakket i 3 timer, bare siddet og snakket. Vildt, synes jeg. Det er rart, når det sker. Men i morgen kommer Jonna, og jeg skal sgu fand'me have været i bad, og jeg skal ned og købe ind, jeg skal bage og ak og ve. Jeg har faktisk ret travlt i morgen, for hun kommer allerede klokken 13.

Nej, jeg vil  hellere servere frugt. Det er hyggeligere. Og med dette skrevet: godnat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar