Grundlovsdag - still?!

NØJ hvor er det bare dejligt, når man pludselig opdager, at Danmark stadig lukker ned på Grundlovsdag, og man ikke har købt noget som helst ind, og svigerforældrene kommer til morgenkaffe i morgen, pga. fars dag. Det er da bare super.

Jeg har fået lavet det om til en frokostaftale, så jeg kan nå at købe gaven i morgen formiddag. Og så smutter jeg i Kiwi i aften og køber ind til den kanelkage, jeg har tænkt mig at fremtrylle. De har bedt om kage, og kage skal de få! - Hehe. Jeg bager den i aften, så der ikke er så meget pres på i morgen. Men... hele Danmark lukker ned på... Grundlovsdag?! Come on! Nå, men det er jo så sket, og jeg må få det bedste ud af dagen, jo.

Jeg stod op for en times tid siden, hvilket betyder, at jeg har sovet i 12 timer. Wauw. Jeg må have været meget træt. Men sådan kan det jo også gå. Jeg var også i pissedårligt humør. Det må jeg indrømme. Der skal ikke så meget til at slå mig ud. Men det klarede "4 dage" så. Jeg hader når man tror at man har hjulpet nogen, og så er det på ingen måde en hjælp. Psh. Jeg hader mig selv. Men OK - bedre end hvis jeg slet ikke havde forsøgt.

Ej, jamen, jeg er fuldstændig slået ud af kurs over at der er lukket allevegne. Hvor er jeg glad for, at jeg tjekkede det... Jeg må hellere tjekke Kiwi også, men de har generelt altid åbent. Hvordan kan jeg være så dum? Jeg mindes bare, som barn, at Grundlovsdag kun var en halv helligdag. At butikkerne lukkede klokken 12, men at de dog havde åbent. Jeg må tænke på noget andet. En anden mærkedag. Oh well... Butikkerne har lukket, sådan er det.

Jeg så et afsnit af en serie i går, hvor en gut blev kaldt pessimist, og det indrømmede han, at han var. For det er bedre, ikke at forvente/håbe, for så bliver man så skuffet, når det ikke sker. Når man ikke tror på, at man kan, og derfor lader være - så er det jo trods alt bedre, end når man tror på, at man kan, og så fejler og græder sig selv i søvn. Og jeg vil gerne sige: Jeg er pessimist. Der er intet at gøre ved det. Jeg er vokset op sådan, det vil altid være sådan. Folk har igennem tiderne forsøgt at ændre det - FAIL. Folk synes at det er irriterende at være sammen med en gennemsyret pessimist - men har "folk" nogensinde tænkt over, at de - for en pessimist - er lige så irriterende? Med al deres positive snak og håb og forventninger? Jeg tror det ikke. Folk tror, at alle kan lide dem, hvis de er positive, men det er jo i virkeligheden slet ikke sådan. Psh!

Jeg fryser. Jeg siger det bare lige, så I ved det.