Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 4. juni 2012

Kvart over bad og ligegyldig info om Seth Green

Jeg er glad i dag. Virkelig. Jeg var ikke i nat, men her til eftermiddag er jeg ganske glad. Det er så rart at være glad. Men det synes de fleste nok! Hehe...

Jeg har forsøgt at få fat på min mor i en halv time, der er konstant  optaget. Jeg tror, at hun har glemt at sætte telefonen i laderen. Det kunne fandeme ligne hende! Haha. Mødre og teknik!

Ellers, kan jeg berette, at jeg trods søvninghed, endnu ikke har taget en lur. How about that. Jeg er glad for, at jeg blev oppe, for jeg har fået talt lidt med både Katja og Cille, det var hyggeligt, og jeg sætter pris på, at nogen gider at bruge tid på mig, for jeg keder mig halvt ihjel - true story. Haha!

René, som skulle tage en lur, sidder og stener foran tv'et. Det er åbenbart vigtigere end luren. Så er man ikke træt nok! Hehe. Han falder nok i søvn om lidt. Det håber jeg, for han ser supertræt ud. Min lille Bille. Nå, men det, jeg kom fra, var at jeg keder mig. Det er jeg begyndt på, efter jeg stoppede på blog.dk. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke skal skrive oceaner af indlæg herinde, og jeg har holdt det sådan nogenlunde indtil videre. Jeg savner ikke blog, jeg tror bare, at jeg er blevet rastløs, fordi jeg altid kunne gå derind. Men nu bruger jeg e-mailen og bloggen her. Engang imellem kan det godt blive lidt ensformigt, men det er bedst for mig. Jeg bruger meget tid på musik. Opdager ting ved den, jeg ikke havde opdaget før. Det er genialt. Jeg elsker musik. Jeg holder meget af de betydningsfulde sange, som rører mig dybt ind i hjertet - men jeg nyder også de sange, som bare er så sjove, at jeg griner mig selv ihjel. Eller i hvert fald halvt. Haha. Heldigvis har jeg ikke formået at grine mi ihjel - men hvis jeg skulle dø, ville den bedste måde være den. Skraldgrinende. Det gad jeg godt. Altså, når jeg skal dø, ikke, jeg gider ikke at dø. Jeg har sgu et dejligt liv.

I går i Kvickly så jeg, at de havde de dér hollandske lakridser, jeg spiste som barn. De smagte ikke særlig godt, og de hang seriøst fast i alle tænderne - men der var noget over dem alligevel. De smagte så tilpas fælt at man ikke kunne lade være med at spise dem - dem med det røde låg, vel at mærke. Dem med det blå låg var ikke gode.

Jeg sidder og lytter til musik, og René bliver ved med at sidde og fylde mig med fuldstændig ligegyldig information om skuespillere. Mest Seth Green, som jeg virkelig bare ikke interesserer mig for. "The Sherminator", som han kaldte sig selv i "American Pie"-filmene. I hvert fald i 2'eren. Kan jeg mon være mere ligeglad? Nåh jo, det kan jeg.

Jeg burde gå i bad nu, altså, jeg har skudt det hele dagen. Men jeg kan ikke tage mig sammen. Jeg er så træææt og et bad lige nu er ikke min foretrukne handling. Psh. Jeg er nødt til at gå i bad i dag. Nice. Netop som jeg sad her og ikke gad. Men klokken er kvart over bad, og det skal være i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar