There's a fine line between being important and impotent
Altså... Jeg er ikke impotent. Det giver lidt sig selv. Jeg har bare ikke sådan rigtig lyst til sex. Overhovedet. Jeg ved godt, at det er fordi jeg får den medicin, jeg gør - og i så store doser. Jeg ved det. Jeg synes bare at det er ærgerligt, for René og jeg har ellers haft et dejligt sexliv. Vi har da også sex i ny og næ. Engang imellem er det mere end "bare et kys" som rammer på det helt rigtige tidspunkt, og så kan jeg godt få lyst til sex. Men som regel er det ikke noget, jeg tænker på. Overhovedet. Nu, hvor jeg skriver om det, kan jeg da godt mærke, at der er ved at opstå en lille gnist. Men om den bliver til mere, ved jeg ikke. Jeg synes ikke, at vi har et problem, for René har det på samme måde med hans medicin (han er i øvrigt ikke impotent), så vi hygger os bare sammen og har det rart. Det er så dejligt, og selvom vi mere eller mindre ikke har noget sexliv, så føler vi begge to, at vores forhold er komplet. Det er perfekt for os, og vi elsker hinanden lige så højt som vi altid har gjort.
There's a fine line betweem to use and to spend
Jeg har 5 kroner tilbage til resten af måneden. Det gør ikke noget, for vi har alt, hvad vi skal bruge. I denne måned er pengene blandt andet brugt til computerspil. René ville ikke have nogen, han ville bare gerne have Diablo III. Men jeg insisterede på, at han i stedet for at bruge de 400 kroner spillet kostede, brugte 1.000 kroner og købte nogle flere. Der er langt, langt flere ting, vi har brugt penge på, som vi måske ikke helt havde brug for. Men man kan altid være bagklog. 5 kroner er bare ikke supermeget. I morgen er dagen, der skal fejres - symptomfriheds-månedsdagen, og så er det lidt irriterende, at vi har 5 kroner. Men det skal nok gå. For det gør det altid. Jeg glæder mig til i morgen. Det bliver så fedt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar