Så! Så er det gjort. René har slettet passwords ved alle mine brugere på blog.dk - så nu kan jeg ikke logge derind uden at diskutere med René - han har gemt det, han selv har fundet på. Men det er jo sådan, at jeg er narkoman, og blog.dk er mit drug. Jeg tænker hver dag på at logge ind og kigge, og det kræver stor viljestyrke at lade være. Jeg har det ikke godt derinde, det nedbryder mig - men jeg er nødt til det. Nu er eneste mulighed for mig for at komme ind på siden igen, at oprette en ny bruger. Og René har slettet passwords for 8 brugere. Da det gik op for mig, at jeg havde så mange, blev jeg flov. De har ikke været der samtidig, men er kommet når jeg ville starte på en frisk. Og de gange, hvor jeg ikke selv har givet mig til kende, har folk gættet det selv.
Men nu er det definitivt slut, medmindre jeg er så svag, at jeg går derind igen. På nuværende tidspunkt har jeg ikke en eneste gang været derinde. Jeg har taget en kold tyrker, og den har holdt. Men det er svært, og der er ingen tvivl om, at blog.dk er en sprøjte i min arm. Jeg kan aldrig stikke hovedet derind igen - for så er jeg hooked med det samme. Det mest stupide er, at jeg faktisk ikke savner blog.dk, men at jeg alligevel hungrer efter at blogge derinde. Men selve blog.dk er ikke det, jeg savner, selvom der var (er, måske?) mange flinke mennesker. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg savner. Bare... Et sted hvor jeg kan blogge 45 gange om dagen - det vil jeg ikke herinde. Det er så dumt. Jeg skal bare lære at finde en grænse. Det er sygeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar