Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 13. juni 2012

Me and me and me agree

Jeg er skizofren. Jeg har skrevet om det før, og det står i min præsentation af mig selv (You've got to dig a little deeper). Mange mennesker er bange for skizofrene mennesker, for igennem diverse medier har de lært, at skizofreni er en sygdom med flere forskellige personligheder, og ting som at de kan stå og sludre med naboen og så BANG så kapper de hovedet af ham med en motorsav. Der er mange af den slags rygter/misforståelser.

(For lige at rette lidt på det, har man som skizofren ikke flere personligheder - det er en anden sygdom)

Jeg har ikke noget imod at folk har misforstået skizofreni, for det kan der rettes op på. Jeg har som sådan heller ikke noget imod fordommene. Det er folk, der er uvidende, og som skaber de misforståelser, andre har. Jeg har ikke noget problem med, at folk frygter mig, selvom jeg ikke ønsker det.

Kunne det egentlig ikke være fedt, hvis folk accepterede hinanden frem for at skabe rygter. Det gælder for alle. Det kunne være fedt, hvis "Anders" ikke spredte rygter om at "Dennis" ikke havde fået hår på tissetrolden endnu. Eller at "Kate" lod være med at sige til alle, at "Lisa" havde været  sammen med "Martin" som var en af dem, man bare ikke var sammen med. Eller at "Morten" ikke bagtalte "Susanne" i cafeteriet, så alle i firmaet begyndte at mobbe Susanne. Eller noget i den retning. Hvis alle bare havde respekt for hinanden? Det gad jeg godt. Hvis ingen var i fare for at blive slået ned på gaden. Voldtaget. Stukket ned. Skudt. Tævet med et bat... Det er forfærdeligt at vi bare lever med den slags. Det er hverdag for os. Er det ikke fuldstændig absurd? Vi LEVER med vold til hverdag, og ænser det ikke engang længere.

Mennesker bliver solgt som slaver, familier er nødt til at sende deres børn på arbejde, så de kan hjælpe til med at brødføde familien. Der er narkomaner, der bryder ind hvor som helst for at skaffe penge til deres næste fix. Venner, som kommer op at slås over heroin, der er varmet op og ligger på skeen, klar til kanylen (det er noget rimelig uhyggeligt noget at være vidne til, kan jeg så i øvrigt fortælle). Familier der går i opløsning på grund af komplet ligegyldige ting. Folk der bruger penge i så store formuer, at de må låne sig til dem, og til sidst har så mange lån, at de ikke kan betale dem tilbage. Der er rent faktisk mennesker, som tænder seksuelt på børn, og som har seksuel omgang med børn og bagefter siger "Hun ville gerne selv" eller "Han sagde at det var i orden". Kræft er ved at blive en livsstilssygdom, folk bliver forarget over at man ikke støtter Kræftens Bekæmpelse. "Er du totalt kold? Det kunne være dig!" Og ja, det kunne det, det bliver det sandsynligt også, for alle dør efterhånden af kræft. Men hvorfor skal jeg støtte "Kræftens Bekæmpelse", når de samler støtte ind til alle mulige forskellige slags kræftformer, men stort set ingen for mænd? Kvinders bryster skal reddes - men hvad med mænds prostata? Er det ikke efterhånden bare blevet en konkurrence alle indsamlere imellem, hvem der få flest penge i kassen? Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Børns Vilkår... Jeg ville da gerne støtte bare nogle af dem, hvis jeg vidste at pengene gik ubeskåret til det formål, de blev samlet ind til. Men de forskellige organisationer må tage op til 75% af de indsamlede penge, og så synes jeg, at mine penge er spildte.

Medicin koster en formue. Jeg har brug for mine piller mod skizofreni. 2.500 kroner pr. pakke (56 stk). Jeg har brug for piller mod min skizofreni. 1.700 kroner om måneden. Jeg har fået bevilliget kronikertilskud. Ellers har jeg ikke råd til at betale min medicin. Nu betaler jeg 300 kroner hver måned, og kan hente min tilskudsberettiget medicin kvit og frit på apoteket. Mange andre tager langt dyrere præparater mod deres sygdomme.

Jeg kan kun sige det, Hamid altid siger til mig: "Hvad sker der mand?!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar