For pokker! Jeg glemte at tage aftenmedicin i går! Det er første gang det er sket heroppe. Jeg har glemt morgenmedicinen et par gange. Ja, 2 gange, det passer fint. Men ikke aftenmedicinen. Nu er jeg helt vildt nervøs for at få kramper, for nu er der rent faktisk en reel grund til det. Fandens! Hvordan kan jeg glemme det?! Vi sad og snakkede om piller inden vi gik i seng, fordi den nye ladning Lamotrigin, jeg har fået, er nogle af dem, man bare ikke KAN sluge, og vi sad og ledte efter substitutter i lægemiddelkataloget. Men alligevel glemmer jeg at tage pillerne? Det må have været fordi jeg ikke tager Lamotrigin om aftenen, men Zonegran, Delepsine, Centyl, Frisium og Seroquel. Lamotrigin er om morgenen, sammen med Abilify og Centyl og Kaleorid. Jeg har en liste, så jeg kan finde ud af det - men jeg kan, som I kan læse, godt finde ud af det selv. Jeg hartaget mange af pillerne i lang tid. Lamotrigin har jeg taget i 15 år, og Abilify har jeg taget i 9 år. Frisium har jeg taget i 5 år, mener jeg. Resten er nyt. Men det er jo ikke noget, man glemmer, og så tjekker jeg i øvrigt pillerne igennem inden jeg tager dem, fordi det er René, der har hældt dem op. Ikke fordi jeg tror at han vil forgifte mig, men fordi han ikke har helt så meget styr på det, som jeg har. Jeg kan jo så ikke pakke medicinen lige pt., fordi jeg er syg, men det skal nok komme igen :) Jeg er jo ikke syg for evigt. Eller... Jo... Altså... Når jeg siger "syg" mener jeg psykotisk, jeg ved jo godt, at skizofreni er der hele tiden. Selvom den faktisk godt KAN forsvinde. Ih, det håber jeg sådan, at min gør! Det vil være awesome! Hehe. Jeg glæder mig totalt. Jeg kan ikke huske hvad oddsene er for folk i min alder, og jeg gider ikke at tjekke det nu, men jeg mener, at jo tidligere man kommer i behandling, jo større chance har man for at det brænder ud. Altså; som ung. Det er vist mest normalt at skizofreni brænder ud hos unge mennesker. Hvornår går grænsen? Arrhh... Mon ikke jeg har krydset den? Denne gamle krikke står jo nærmest med det ene ben på plejehjemmet. Haha. Sad but true. Men sådan er det jo bare. Den må man tage med!
Men! I dag er vi oppe, så vi kan nå at ringe til ejendomsfunktionæren. Det hed det i Torpgården i Herfølge, hvor vi boede før. Her hedder det ejendomsmester. Hvad mon der er mest respektfuldt? Det er vel egentlig ejendomsmester? Jeg har ingen idé. Men han kalder sig selv ejendomsmester, så det må jeg hellere huske at gøre. Så kan vi lige få rapporteret, at jeg har krampet vores toilet i stykker. Jeg ved faktisk ikke, om jeg må sige det... Måske skal jeg bare holde min kæft, medmindre de spørger mig direkte... Men jeg SATSER på at René er hjemme. Han skal ud og handle med sin mor i dag. Majbritt kommer her 8 - 8:30, så det kan faktisk oven i købet være mig, som skal ringe. Mon jeg får lov til det? Når jeg er syg? Han kan jo ikke gøre det selv, når han skal ud for at købe ind... Helt skørt. Men altså... Ja. Vi må jo finde ud af det.
Hvorfor sidder jeg og lytter til Tøsedrengene?! Jeg kan jo ikke engang lide deres musik! René har en forfærdelig musiksmag... :S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar