Jeg klarede det! Med succes! Yeah. Sådan er jeg. Jeg var meget, meget bange, og venteværelset var proppet - men fandeme om jeg ikke klarede det, og slet ikke græd! Jeg er stolt af mig selv :)
Hun så på min hovedbund og sagde: "Det er ikke bumser, du har, men din hovedbund ser lidt irriteret ud. Farver du hår?" HAHAHA! Jeg var lige ved at komme med nogle spydige bemærkninger. Jeg valgte at være diplomatisk og bare sige "Nej, det gør jeg ikke". Næsten det kvarte af mit garn er gråt, og så spørger hun mig, om jeg farver hår? Hehe.
Jeg skal se at få min røv ned på kommunen og hente det ansøgningsskema for støttestrømperne, men det er lidt som om de bare ikke forstår nede på kommunen, at jeg ikke tør at gå ud. De forstår ikke, at jeg ikke kan klare det, og bare ønsker, at de kan sende det til mig. Det vil jo være perfekt, hvis de lige smed det i en kuvert og sendte det til mig. Men jeg ringer derop igen i morgen. De kan fandeme ikke være det bekendt. Det er sgu for tarveligt, det her :( Lægen siger noget, og kommunen siger noget andet, og det er skide besværligt at finde rundt i det. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op længere.
Det lyder som om postbilen parkerer dernede nu. Men det kan også være trafikken ude fra vejen. Der er jo ikke synderligt langt imellem. Jeg ser bare sådan frem til mine cd'ers ankomst. Jeg er lidt ømfindtlig omkring at have pakker svævende ude i systemet, når jeg ikke har fået et track and trace nummer. Men det var i hvert fald ikke postbuddet.
René og Katja har været en tur i Harald Nyborg, og nu er vist i Kvickly, hvis ikke de er på vej hjem - og så kører Katja hjem igen. Så skal jeg hænge ud med René alene igen. Det bliver meget rart, jeg har været meget social i dag. Det kan jeg ikke klare for tiden. Jeg bliver nok nødt til at aflyse Jonna på lørdag, selvom jeg er meget imod det. Jeg vil gerne have hende på besøg, især fordi det har været sparsomt i lang tid. Jeg ved godt, at hun forstår, men alligevel... Det er tarveligt, at hun skal køre herned og være her i en halv time og så skal køre igen, fordi jeg ikke kan mere. Det kan slet ikke gå. Jeg har været sammen med Katja fra klokken 9:30 og frem til klokken ca. 13:30, og det er lang tid for mig pt. Men jeg har klaret det, og nu kan jeg sidde her og slappe af med musik foran computeren igen. Jeg tager nok ikke en lur i dag, men jeg ved det ikke endnu.
Og der kom min mand og vores veninde sør'me hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar