Søndag morgen. Ligeglad med alt. Ingen følelser over for andet end René. Jeg gik ned og tømte postkassen uden at mærke en trækning eller noget, selvom jeg i går var bange for bare at åbne døren. Så jeg ville gå en tur. Jeg ville ned i Imerco - noget skal man jo foretage sig første søndag i måneden, right? René sagde at vi ikke skulle i Imerco, men at han gerne ville gå en tur sammen med mig. Så kunne vi også lige smide skraldet ud med det samme. Men da jeg stod og skulle ud af skraldeskuret, kunne jeg ikke. Angsten var kommet tilbage. René ville hjem, men jeg tvang mig selv til at gå et ekstra lille stykke, og det eneste, der skete, var at jeg græd, da vi kom hjem.
Nu er det søndag aften. Jeg har lyst til at stikke hovedet ud, lige snuse til aftenbrisen og mærke vinden i håret. Måske senere? Klokken er 21:04. Jeg kan stadig nå det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar