Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 17. april 2013

Kuglepennen er fortid

Jeg er sgu i dårligt humør i dag. Jeg vågnede op, forsinket, til en irritabel mand, som også var forsinket, og han har bare vandret rundt og snerret af mig hele dagen. Det er et fåtal af dage, der er sådan, men når de er her, har jeg lyst til at pakke mine ting og skride. Men jeg elsker jo stodderen, og jeg kan ikke undvære ham, fordi han har en dårlig dag. Han holder jo også til mine dårlige dage. De er generelt indadvendte, men han får da nogle over fingrene, rent verbalt, engang imellem.

Jeg er i dårligt humør, som sagt, for jeg skal ud i morgen. Meget tidligt. Så der er en risiko for, at jeg har kramper og skvatter på stentrappen. Hvad fanden tænkte jeg på, da jeg sagde ja til den tid?! Det er fuldkommen latterligt! Direkte livsfarligt! Hvis jeg falder bagover på en stentrappe?! Jeg vidste godt, at jeg ikke sådan helt liiige tænker mig om i enhver situation, men den her - den er så dum, at jeg som person fremstår som komplet åndssvagt. Jeg kan rent faktisk dø. DØ. Jeg bryder mig ikke om tanken om at skulle dø. Men jeg kan jo selvfølgelig lade være med at tænke på det hele tiden. Ja, siden jeg kom i tanke om det for 7 minutter siden.

Jeg har lige opdaget, at jeg har en profil på Trustpilot. Haha. Hvornår mon jeg har oprettet den? Jeg har hele 6 anmeldelser nu. Den sidste har jeg lige lavet, fordi Stereostudio bad mig om at lave en. Jeg har anmeldt Fætter BR, Euroflorist, Saxo, Nemlig, Dvdoo og så Stereostudio. Der kan man se.

Hold op, hvor er jeg sulten! Og jeg kan bare ikke samle mig om at lave mad :/ Jeg har sådan en kæmpe barriere, som jeg bare ikke kan overkomme, så jeg sidder bare og hader mig selv for ikke at kunne i gang. Jeg smågræder lidt. Det er nederen.

Jeg har ødelagt min yndlingskuglepen. Øv. Lortekramper :/ 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar