Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 30. september 2012

ecco!


Jeg har haft kramper her til morgen, men selvom jeg har lovet at rapportere det til min neurolog pr. e-mail, så vil jeg ikke gøre det, fordi jeg først starter på Zonogran i morgen. Vi skal tidligt ned og handle, så. Det er lidt noget sur røv, for René skal til sin psykiater klokken 13. Fra vi bor, er der lige lang afstand fra begge dele. Dvs. turen til apoteket herfra, er lige så lang som turen herfra og til hans psykiater. Ellers kunne man snuppe begge ting på én gang - men de ligger jo modsat hinanden. Nå. Men vi må jo finde en løsning.

Jeg har forelsket mig i den skøre (latterlige) Lordi-sang, "Hard Rock Hallelujah" ( Hard Rock Hallelujah ). Videoens sang er bedre - med hende, der synger lidt forsigtigt i starten og slutningen. Men sangen fra deres plade (som jeg ikke har - jeg har kun hentet den sang) er også rigtig cool! Hvis jeg kunne stå og skrige "The walls come down like thunder, the rock's about to roll - it's the arockalypse! Now bare your soul" med ramme alvor, ville jeg være cool. Især hvis jeg var klædt ud som en... dæmon, eller noget. Haha. Det er så skørt. Men jeg elsker den sang, jeg elsker den bare! Den stil, den har, med det sangen og den latterlige udklædning... Det er genialt. Hvem end, der har fundet på det... Yeah! Så vidt jeg ved, var de med i det finske melodi grand prix, vandt, og vandt også det europæiske, fordi f.eks. World of Warcraft spillere havde samarbejdet om at samle stemmer, så de kunne vinde. Ved ikke om det er sandt - don't care. Jeg er fuldkommen ligeglad med melodi grand prix, som jeg ikke ser. Sagen er: Den her sang sparker røv!

Ellers har jeg lige drukket en hel mundfuld af koncentreret "Fun Light Sport Citrus-Æble", fordi jeg troede det var sodavand. Det er... pænt stærkt. Men jeg fik da fat i en sodavand, som rent faktisk VAR blandet. Haha. Totalt åndssvagt.

Hr. Hamid har endelig fundet de seje støvler, han altid har ønsket sig. De ser nemlig militæratige ud.
Det er selvfølgelig ecco, for det er dem, der sidder bedst på fødderne, og de er dejligt varme, og så er de nemme at snøre, når man skal have dem på. Og så kostede de kun 1.800 kroner. Det er jo billigt og til at overkomme, når man er invalidepensionist. Så har han nemlig stadig 3.000 kroner tilbage i lommepenge i denne måned. Det er jo perfekt! Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive til ham, men teknisk set kan jeg skrevet her, bare skrevet til ham. Det kan jeg godt.

 Dagens spørgsmål er som følger:

HVAD FANDEN SKAL JEG LAVE TIL AFTENSMAD???

Rikke signing off for now


Ingen kommentarer:

Send en kommentar