For en gangs skyld

Så er det lørdag, og det er dagen derpå. Det gik fint nok i går - bortset fra, da jeg faldt så lang jeg var, ved siden af en bus, og det vrimlede med skoleelever som grinte og sagde "av, det må gøre ondt" mens de skrævede ind over mig. Pludselig kom en virkelig venlig dame og hjalp mig op, hun sagde flere gange "Er du okay" gav mig kram på kram, René kom, og hun gav også ham kram, kyssede os på kinderne og sagde at hun selv havde problemer med sine knæ. Da vi gik væk, snakkede vi om, at vi skulle købe nogle blomster eller betale en taxa til den destination, hun nu skulle til (hun skulle have været med den bus, jeg kom med), men bussen kørte med 10-minutters interval, så da vi vendte os om for at se hende, var hun væk. Jeg tror at hun oprindeligt var russisk, for hun havde den dér accent. 

Transporten kom til tiden. 5 minutter før, faktisk. Kaos. Vi var ikke klar. Men vi kom afsted, vi var de eneste i taxaen, så det var fint nok. Neurologen, Line, var rigtig flink. Vi snakkede meget om de skemaer, jeg havde lavet og taget med, og hun fik lov til at beholde dem. Jeg bliver indkaldt til kontrol om 3 måneder. Jeg har fået en e-mailadresse, så jeg ikke skal ringe hvis der er spørgsmål, og så ville hun indstille mig til undersøgelse. Det er en undersøgelse, hvor man er indlagt i f.eks. 3 døgn og har en hjelm med en masse elektroder, der måler hjernens aktivitet. Deres "gear" er ikke klart de næste 2-3 måneder, men så skulle det vist være færdigt, måske om 4 måneder. Hm. Jeg har sagt ja til det, for jeg vil gerne have afklaret min epilepsi, så jeg ikke får kramper konstant.

Jeg burde gå i gang med at læse den artikel, Jonna gav mig, men... Jeg orker ikke at læse lige nu. Jeg stod op kvart i otte, og jeg er TRÆT. Vi gik først i seng klokken halv tre i nat. Jeg har overvejet at aflyse det med Jonna, for jeg er ualmindelig træt og vil gerne bare sove. Men jeg kan sgu ikke lide at aflyse, for det gjorde jeg også i sidste uge.

Såøh... Det er sgu med at knibe balderne sammen og komme igennem det. Der er ikke andre valg. Jeg kan altid sove, når hun er gået. Omkring halv fire... Åh! Det er 2 timer, jeg kunne sove...! Måske jeg alligevel skulle aflyse. Jeg skal se at komme frem til en endelig konklusion, for jeg er nødt til at aflyse i god tid. Når jeg tænker over det... Så er en aflysning det, der falder mig ind. Men samtidig er der jo ikke en grund, andet end træthed, til jeg ikke kan have hende på besøg. Og at hive to timer fra, går nok. Jeg må være lidt langsomt tænkende. Ej. Jeg må aflyse. Jeg skriver en sms til hende nu. Så. nu har jeg aflyst. Jeg har fortalt hende hvorfor, og jeg håber at hun forstår.

Nu vil jeg... hmm... Jeg tror at jeg vil spise noget morgenmad, for en gangs skyld.