Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 17. september 2012

Sære minder og en arrig farfar

Jeg snakkede med min farmor tidligere. Om minder fra vores tidlige barndom. Jeg kan huske, da jeg lå på hospitalet for at få fjernet polypper i næsen, og min farmor og farfar kom sammen med mine forældre. Jeg var 4 år, og de gav mig en farvelade og en tegneblok, samt en Barbiedukke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg kan huske det. Min farmor har også mange sære minder fra hendes barndom. Hehe. Det er sjovt, hvad man husker. Jeg husker, at jeg, hver anden weekend når min mor sov og jeg var hjemme (hver anden uge boede jeg hos min farmor og farfar), legede med Lego sammen med min far. Min far var rigtig god til det med Lego. Men han var ikke "far" nok til at jeg kunne få lov til at lege med dem selv. Engang imellem lå jeg dog alene på gulvet og legede med Lego. Lego er cool. Da min farmor og farfar ville tage mig med til Legoland, havnede i en bilkø. Solen bagte ned, og bilen var kogende. Pludselig rullede min farfar vinduet ned og skreg "Hvordan skal vi komme til Legoland, når vi kører med 0 km?" Hehe.

Jeg kunne godt lide at danse, da jeg var barn. Ja, det kan jeg såmænd stadig - jeg er bare rigtig dårlig til det, og jeg gjorde og gør det kun, når ingen ser det. Hvert år var der et sambaoptog i København, og min mor og far tog mig med derind (vi boede allerede derinde) sammen med deres venner og deres to børn. Vi fik lov til at købe de dér sprayserpentiner, og vi købte mange, sprayede hinanden fuldstændig til, og da vi kom hjem til mig, sprayede vi alt. Det var en dejlig tid.

Nu om dage kan jeg så sidde og huske på, at jeg havde vildt ondt i venstre arm i går, og det mindes jeg som kun fordi jeg har vildt ondt i venstre ben i dag. Hehe. Sådan er det at blive gammel. Så er I forberedte. Man har altid ondt et eller andet sted, grå hår og dårligt syn. Haha - det er mig.

René sagde til mig i dag, at jeg også burde se en speciallæge i smerter, på grund af mine knæ. Men jeg sagde nej. Jeg kan jo ikke tåle alt det dér medicin, plus at jeg får riiimelig meget medicin i forvejen. 

Og at mit internet konstant smider mig af - pisser mig så med af at jeg er ved at banke en hammer ind i routeren, selvom det nok gør tingene værre. "nok" er nok et overflødigt ord i den her sammenhæng. Men nu vil jeg forsøge at komme på igen, så det her indlæg kan smides ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar