The hunger inside given to me, makes me what I am
NU er det i hvert fald nat, klokken er to, og jeg er træt. Jeg har været træt hele dagen. Det føles som om en person står og slår mig i hovedet med en hammer. Bortset fra, at jeg ikke er overfølsom overfor lyde, men lys.
Katja sagde til mig i dag, at jeg burde gå til en psykolog. Fordi der gemmer sig noget under overfladen - det er derfor jeg pludselig og spontant udbryder i gråd, uden at vide hvorfor. Men jeg har ikke lyst til at gå til en psykolog. Jeg er bange for (sikker på) at ingen kan leve op til Helene, og at jeg bliver skuffet. At der ikke vil være en effekt. Helene var spektakulær. Der var noget, der var "rigtigt" - noget, som ingen andre har. Jeg ved ikke, om hun har en praksis længere, og om den stadig ligger på Vesterbro. Jeg kan ikke få tilskud, hvis den ikke er i Køge. Det har hun. På Frederiksberg. Men jeg tager ikke derind. Jeg har overvejet KBJ, men han er ikke sådan..."den rigtige" til den slags. Jeg overvejer at skrive dagbog? Det er da en god start, i hvert fald. Det tror jeg, at jeg vil gøre!
The hunger inside given to me, makes me feel alive
Ingen kommentarer:
Send en kommentar