Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 25. september 2012

Mmm... Risengrød!

Say there's a spy in one half of your brains, spying on the other half, and it's driving you a little insane

- The Presidents of the United States of America, "Lunatic To Love"

Kramper, kramper, kramper. Overalt. Men ikke noget anfald. Yeah. Jeg har ikke engang slået mig sådan rigtigt. Lidt ømhed her og der - men ikke noget særligt. Cool!

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at spise. Og så gør et kæbeanfald et ende på det. For fa'en! Et "kæbeanfald", som jeg døbt det, er når det gør ondt at tygge, både i kæben og i øret. Hvorfor? Fordi jeg i 1997 væltede på min cykel pga. et epileptisk anfald, og fik en flænge i kæben, der er vokset skævt sammen, og for at kompensere for det, er jeg tilsyneladende begyndt at bruge venstre side mere, hvilket har flyttet smerten derover... Eller hva' fa'en det nu var, ham kæbespecialisten på Næstved sygehus sagde. 

Sleeping Beauty derovre vil gerne have en lur inden vi går ned og handler. Jeg vækker ham klokken 17, tror jeg. Der er jo også aftensmaden at tage hensyn til. Mmm... jeg kunne godt spise risengrød! Men René synes at risengrød er morgenmad, fordi hans mor serverede risengrød hver morgen, da han gik i folkeskole. Ak ja. En forkælet mand kan man altid finde. Haha. Jeg har sgu bare taget over. Han har giftet sig med sin mor, helt uden at være klar over det. Sikke en øgle! Hehe. Måske jeg skulle gøre ham opmærksom på det.

Pyha, jeg er godt nok også træt... Men jeg har allerede sovet ret meget i dag. Jeg vil sige dette: jeg vågnede i formiddags klokken 9- et-eller-andet på grund af smerter forårsaget af liggesmerter. Det er seriøst dårligt. Det er ærgerligt, at slidgigt i knæ og lænd skal ødelægge min vandring. Jeg er nødt til at komme ud at gå igen. Jeg er seriøst nødt til det. Jeg må tage mig sammen. I dag går jeg ned i Kvickly, og senere, i aften, går vi en tur, René og jeg. Jeg kan ikke klare det her længere. Jeg bliver forpustet af at gå 7 trin ned, tømme postkassen og gå 7 trin op igen. Ikke sådan "jeg har lige løbet et maraton". I ved godt, hvad jeg mener, ikke? Nogen af jer gør i hvert fald. 

Nå, menøh... Vi (jeg) skal jo finde på en ret, vi kan spise til aften. Jeg er SÅ træt af det lort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar